Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
 

ERHVERVSNYHEDSBREV I RUDERSDAL KOMMUNE

OKTOBER 2024

I dette nummer af Erhvervsnyt kan du læse om status og resultater ift. at skabe mere liv i bymiljøerne i Rudersdal. En lang række vellykkede bylivsaktiviteter drevet af lokale ildsjæle har skabt et godt grundlag for det lokale byliv i de kommende år. Og en sammenligning med en række kommuner viser, at det i Rudersdal er lykkedes at samle flere aktører, end det ellers ses.

Innovation er drivkraften bag nye tanker om etablerede processer, banebrydende produktudvikling og nye opfindelser, og Erhvervshus Hovedstaden hjælper gerne med at styrke ”innovationen” i din virksomhed. I Erhvervsnyt sætter vi fokus på tilbud om sparring og tilskudsmuligheder, der kan hjælpe din virksomhed godt på vej. Du kan også gratis deltage i en række erhvervsarrangementer og få brugbare værktøjer og nye kontakter. 

Det blevet tid til at indstille kandidater til Rudersdal Kommunes Erhvervspris for 2024. Kender du en virksomhed i Rudersdal Kommune, der har gjort det særlig godt i 2024? Så kan du frem til 1. november indstille kandidater til kommunens erhvervspris. Vinderne fejres ved kommunens årlige nytårskur, der holdes primo 2025. Læs mere og indstil her:
Rudersdal Kommunes Erhvervspris 2024

Har du brug for hjælp til at finde den rette sparring og de aktuelle muligheder for støtte, så hjælper Rudersdal Kommunes erhvervschef dig gerne videre - kontakt Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk.

 

MERE LIV I BYMILJØERNE

 
Indsats i Rudersdal fremhæves ift. andre kommuner
Med afsæt i et velbesøgt bylivstopmøde i efteråret 2023, blev der etableret bylivsnetværk i kommunens største bycentre. Bylivsnetværkene giver lokale butikker, foreninger, ejendomsejere og borgere en platform til at mødes og finde sammen om konkrete bylivsaktiviteter. Ideen er også bragt i spil ift. de mindre byområder med få butikker. Det har ført til en lang række bylivstiltag, fx events, udstillinger, udsmykning, markeder, fejringer og forestillinger. Men der er også flere steder arbejdet med årsplaner og fælles byvandringer, for at løse konkrete udfordringer og åbne for nye muligheder.  
 
Bylivseksperter fra virksomheden BIDdanmark, som arbejder med byliv i halvdelen af de danske kommuner, har det seneste år understøttet bylivsnetværkene i en opstartsfase. Direktør Mikkel Niess fra BIDdanmark vurderer, at det i Rudersdal sammenlignet med andre kommuner er lykkedes at samle flere aktører, end det ellers ses, og at der er skabt nye og stærke fællesskaber. På den måde har bylivsnetværkene været en god platform til at udvikle og konsolidere fællesskabet og samarbejdet mellem bylivsaktørerne.  
 
Samlet er det BIDdanmarks vurdering, at der med den store tilslutning til bylivsarbejdet, og ikke mindst den lange række af vellykkede bylivsaktiviteter, drevet af lokale ildsjæle, er skabt et godt grundlag for den lokale bylivsaktivitet de kommende år. Rudersdal er en geografisk stor kommune med mange bymiljøer, og her har modellen med bylivsnetværk vist sig handlekraftig ift. at drive initiativer, der understøtter levende handelsmiljøer. En traditionel citymanager, som man ser i kommuner med ét markant bycenter, ville ikke være en løsning her, vurderer Direktør Mikkel Niess fra BIDdanmark.
 
Læs mere om bylivsnetværkene her:
 
 
Velbesøgt inspirationsaften for detailhandlen – dialog på tværs af bycentrene i Rudersdal
Den 2. oktober fik mange Rudersdalbutikker og detail-interesserede tips og tricks til, hvordan de kan trække flere kunder til deres butikker og webshops. Og samtidig var det en god anledning til at udveksle erfaringer og ideer mellem butikker på tværs af bycentrene i Rudersdal.  
 
Stine Grubbe kickstartede aftenen med en masse gode ideer og inspiration til, hvad kunderne i dag efterspørger. ”Det handler rigtig meget om at give kunderne en oplevelse, og det kan den enkelte butik ikke løfte alene. Derfor er samspil med nabobutikker, centre og bymiljøer enormt væsentlige for at tiltrække og fastholde et kundeflow”, siger Stine Grubbe.  
 
Aftenen bød ligeledes på et spændende oplæg fra Mette Pedersen, forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, der har mange års erfaring fra branchen. Erfaringen viser, at virksomheder, der tager imod sparring fra Erhvervshusets eksperter, får nye perspektiver og bedre redskaber til at udvikle deres drift.
 
 
Få professionel og konkret hjælp til at fremtidssikre din butik
Få din egen skræddersyede handlingsplan, som du laver sammen med en forretningsudvikler fra Erhvervshus Hovedstaden. Her vil du blive klædt godt på i forhold til at imødegå trends og behov hos kunderne – og derved øge din egen indtjening. Du kan eksempelvis få viden om, hvordan du kan optimere dine leverandøraftaler, målrette din markedsføring og indrette din butik, så du giver kunderne mere end de forventer, eller hvordan du bliver endnu bedre til løbende at justere dit butikskoncept, så det passer med kundernes behov. Mere end 60 butikker i Rudersdal har allerede gjort brug af dette tilbud. 
 
Tag fat i de erfarne forretningsudviklere fra Erhvervshus Hovedstaden, hvis du vil i gang. Senior forretningsudvikler Tina Wøldiche kan træffes på twp@ehhs.dk og Mette Pedersen træffes på mpe@ehhs.dk
 
 
Har du en ide til mere byliv? – Søg midler i bylivspuljen!
Med Rudersdal Kommunes bylivspulje har lokale virksomheder, ildsjæle, foreninger og butikker mulighed for at søge midler til aktiviteter, der skaber mere lokalt byliv i og omkring kommunens butiksmiljøer. Siden puljen åbnede for ansøgninger i maj 2024, er der tildelt midler til flere end 25 projekter, der understøtter nye samlingssteder, gadeudsmykning, nye bydelsaktiviteter eller på anden vis skaber lokal samhørighed og fællesskabsfølelse. Kriterierne for støtte kan du læse mere om her, hvor du også kan indsende din ansøgning. 
 
 
 

FÅ HJÆLP TIL INNOVATION

 

 Nye idéer og friske øjne – gratis 1:1 forretningsudviklingsforløb

Innovation er drivkraften bag nye tanker om etablerede processer, banebrydende produktudvikling og nye opfindelser, og Erhvervshus Hovedstaden hjælper dig gerne godt på vej. Erhvervshus Hovedstadens forretningsudviklere går målrettet til værks, og afdækker din virksomheds muligheder for mere innovation fx inden for følgende:

  • Opdyrkning af den rette kultur i organisationen – klar til nytænkning
  • Afdækning af nye forretningsmuligheder med innovative løsninger
  • Udnyttelse af ny teknologi til optimering af produktionen

Få også overblik over relevante tilskudsordninger, og hvilke private og offentlige aktører, der er relevante for jer, når du skal eksekvere og implementere. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, senior forretningsudvikler Pia Stougaard Trostmann på 30 10 80 84 | ptr@ehhs.dk

 
 

Innovations-tjek – hurtigt overblik

Vil du gerne øge din virksomheds konkurrenceevne, blive mere omstillingsparat og få et nyt syn på muligheder og udvikling af din forretning? Få et overblik over, hvor netop din virksomhed kan sætte ind med et professionelt og uvildigt tjek af din virksomheds muligheder for at blive (endnu mere) innovativ. Bestil innovationstjek her:
Innovations-tjek

IP-tjek – styr på virksomhedens unikke viden

Det behøver ikke koste en formue at være på forkant. Få et uvildigt fokuseret tjek på din virksomheds unikke viden og immaterielle rettigheder (IP). Det kan eksempelvis være patent, brugsmodel, varemærke og designbeskyttelse. Du får konkrete input til, hvordan din virksomhed kan få gavn af IP til at sikre den fortsatte vækst, og altid med udgangspunkt i virksomhedens teknologier og strategiske beslutninger. Bestil et IP-tjek her:
IP-tjek

 
 

Innofounder - få finansiering til at udvikle din idé

Er du iværksætter med en innovativ ide, der har potentiale til at blive en god forretning? Så kan du via Innofounder-ordningen få tilskud til ideudvikling. Hvis du kommer igennem nåleøjet, kan det betyde et år med finansiering til, at du kan arbejde fuldtid med at udvikle din idé og din virksomhed, samt målrettet læring til at modne både ideen og dig som iværksætter. Læs mere her:
Innofounder

 
 

Vær på forkant, når støtteordningen Innobooster åbner til januar

Tal allerede nu med Erhvervshus Hovedstaden om innobooster-ordningen, så du er 100 % klar til at søge, når ordningen åbner næste gang. Innovationsfonden investerer i projekter, der på en innovativ måde kan være med til, at:

  • udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, der har et økonomisk og samfundsmæssigt potentiale, 
  • forbedre en proces i din virksomhed betydeligt, så jeres konkurrenceevne forbedres markant.

Innobooster-programmet rummer både projekter med betydelig risiko og nyhedsværdi, hvor det er løsningen i sig selv, der udvikles. Og projekter, der er nået til en fase med fokus på test og tilpasning. Sidstnævnte kan fx være gennem markedsmodning eller afprøvning af en prototype eller serviceydelse i reelle brugssituationer hos potentielle kunder eller slutbrugere. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, senior forretningsudvikler Per Nygaard på  30 10 80 98 | pn@ehhs.dk

 

Udfordrer din forretningsidé reglerne, så kontakt os

Erhvervsstyrelsen tilbyder en ny service, der skal fremme nye forretningsmodeller og teknologier til gavn for samfundet. Er du i gang med at udvikle en ny forretningsidé, produkt eller service, der udfordrer de gældende regler? Eller overvejer du at gøre tingene på en ny måde og har svært ved at få overblik over, hvilke regler der gælder? Så hjælper Erhvervsstyrelsen gennem Virksomhedsguiden med overblik, undersøgelse af mulige løsningsmodeller på eventuelle barrierer og et svar, der er koordineret på tværs af relevante myndigheder.
Fortæl om dine kvaler her:
Virksomhedsguiden

 

 
 

ERHVERVSEVENTS GIVER INSPIRATION OG NYE NETVÆRK

 

Erhvervsarrangementer – få brugbare værktøjer, konkrete eksempler og nye kontakter 

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gratis events for dig, som driver virksomhed i Rudersdal Kommune - med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling, eksport og meget mere. Se de aktuelle events her:
Aktuelle events i Erhvervshus Hovedstaden

Der er også en lang række gratis events for startups og iværksættere. Det kan du læse mere om nedenfor.
 
 
Fra forretningsidé til virkelighed – webinar 21. oktober
Få redskaberne til at gøre din forretningsidé håndgribelig og få velafprøvede værktøjer til at opbygge en gennemtestet forretningsmodel, som kan danne grundlaget for din kommende virksomhed. Tilmeld dig her:
 
Gør musikken til din levevej - forretningsudvikling for iværksættere, workshop 23. oktober
I et samarbejde mellem Iværksætterdanmark, Erhvervsklyngen SOUND m.fl. kan du på dette workshopforløb få værktøjer og hjælp til, hvordan du som iværksætter eller selvstændig inden for musik og lyd kan arbejde struktureret med udviklingen af den forretningsmæssige del af din karriere eller forretning. Tilmeld dig her:
 
 
Prissætning for iværksættere – webinar 25. oktober
Er du iværksætter og kæmper du med at fastsætte de rigtige priser for dine produkter eller tjenester? Føler du, at prissætning er kompliceret og tidskrævende? Så er dette webinar noget for dig! Tilmeld dig her:
 
Kernefortællingen - sådan får du styr på din virksomheds unikke budskaber - workshop 28. oktober
BizBuddy, Erhvervshusene & Iværksætterdanmark præsenterer: Kernefortællingen - sådan får du styr på din virksomheds unikke budskaber. Tilmeld dig her:
 
 
Få finansiering og eksponering med crowdfunding – webinar 29. oktober
Crowdfunding er et redskab, som startups, iværksættere og foreninger kan benytte til at få proof of concept, opbygge et netværk og rejse penge til konkrete projekter. Få styr på, hvad crowdfunding er, hvad det kræver, hvor mange penge, du kan rejse, og hvordan du kommer i gang. Tilmeld dig her
 
 
 

Få tilskud på op til 75.000 kr. til dokumentation af din virksomheds klimapåvirkning

Har du brug for hjælp til at få dokumenteret din virksomheds CO2-aftryk? Eller kender du tallet, men mangler verificering fra en rådgiver? Med en tilskudsvoucher fra CO2Puljen, der netop er åbnet, står du stærkt, når du skal dokumentere din virksomheds klimapåvirkning. Du kan fx søge tilskud til kompetenceudvikling ifm. CO2 regnskab, certificering og miljømærkning eller dokumentation af CO2-udledning. Læs mere om CO2Puljen og ansøg senest den 25. november.
Søg midler fra CO2Puljen

 

 

Kom på forkant med din digitale sikkerhed – ny tilskudspulje åbner den 31. oktober

Nu kan du også få tilskud til at forbedre din digitale sikkerhed, som traditionelt er et problem for mange SMV'er. Via en ny pulje kan du søge 50.000 kr. i tilskud til at styrke din virksomheds it-sikkerhed og dataetik. Med tilskuddet kan du få hjælp til at kortlægge kritiske systemer og data, analysere jeres sikkerhed og dataetik, fx ved brug af AI, implementere dataetiske politikker og opnå certificeringer eller mærkningsordninger som D-mærket, ISO 27001 eller ISAE 3000/3402. Læs mere om puljen og hvordan du ansøger her:
Tilskud til digital sikkerhed

 

 

Seks mærkeordninger turismevirksomheder bør kende til

Mærkeordninger og certificeringer er en god måde at styrke din forretning og markedsføring på, hvis du er en turismevirksomhed. Øget troværdighed i markedet, genkendelighed hos gæsterne, meningsfuld dataindsamling og i sidste ende bedre bundlinje. Det er bare nogle af de mange fordele, der er ved at kigge på certificeringer som turismevirksomhed. Men ved du, hvilke mærker der er relevante at kigge på og prioritere for netop din virksomhed? Bliv klogere på, hvordan mærkeordninger kan styrke din virksomhed, og bliv inspireret af andre virksomhedscases og konkrete eksempler på relevante certificeringer for turismevirksomheder. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, forretningsudvikler Mette Petersen, på 61 88 46 86 eller mpe@ehhs.dk.

 
 

Sparring i tide kan redde din virksomhed – effektivt tilbud videreføres

”Hvis bare vi havde kontaktet Early Warning lidt før”. Undersøgelser viser, at ca. 60 % af de virksomheder, der reagerer i tide på økonomiske udfordringer, oplever færre tab. Pludselig mangel på likviditet, eller en misset betaling til SKAT kan betyde, at din virksomhed må lukke, også selvom den ellers er sund og bæredygtig. Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse har, på baggrund af positive tilbagemeldinger fra virksomhederne, netop bevilget 20 mio. kr. til at opretholde dette tilbud de næste tre år. Early Warning er et sparringstilbud til dig, der oplever modgang i din virksomhed, men ikke ved, hvordan du skal komme videre. Vi hjælper dig til overblik, finder en vej og tager snakken med kreditorer sammen med dig. Det kan også handle om andre vanskelige situationer, hvor akut hjælp kan redde din virksomhed eller sikre en smidig afvikling uden unødvendige tab. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, senior forretningsudvikler Per Striegler på 31 68 41 13 eller pst@ehhs.dk for en fortrolig og uvildig sparring. Læs mere her:
Tilbud om Early Warning

 

Ny indkøbspolitik sætter retningen for kommunens indkøb de næste år

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ny indkøbspolitik for Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune køber årligt ind for ca. 1.4 mia. kr. og vi er meget bevidste om vores ansvar for at forvalte disse midler på en måde, der sikrer den bedste og mest effektive løsning af kommunens kerneopgaver. Samtidig har vi et ansvar for at påvirke omverdenen via vores indkøb, ved at stille krav til vores leverandører. Her­ved sikrer vi ikke alene den bedste pris og kvalitet, vi tager også samfundsan­svar og er med til at drive en grøn og bæredygtig udvikling.

Derfor har Rudersdal Kommune i indkøbspolitikken også fokus på offentlig-privat samarbejde. Kommunen ønsker at sikre dialog og samarbejde med små og mellemstore virksomheder, inklusiv samarbejde med det lokale erhvervsliv i Rudersdal Kommune og ønsker, inden for de lovmæssige rammer, at understøtte lokale virksomheders muligheder for at vinde kontrakter. Du kan læse mere om indkøbspolitikken her:
Indkøbspolitik

 
 
 

VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?

 

Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed. Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.

Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk.

Tilmelding til Erhvervsnyt i Rudersdal 

Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. Brevet udkommer cirka en gang om måneden med nyheder og tilbud, som er relevante for erhvervsdrivende i kommunen.  

Vi passer på dine data

Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

 

Afmeld nyhedsbrev