Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
Virksomhederne i Rudersdal eksporterer på livet løs. Det giver arbejdspladser og er afgørende for velstanden i Danmark. En national undersøgelse fra marts 2023 viser, at Rudersdal, målt på udviklingen i antal af eksportvirksomheder og gennemsnitlig eksportværdi, ligger nr. 1 i Nordsjælland og nr. 9 i Danmark.  
 
I dette nummer af Erhvervsnyt i Rudersdal har vi samlet gode tilbud, tips og tricks til dig og din virksomhed, som er igang med eksport og internationalisering.
 
For mange SMV’er i Rudersdal repræsenterer eksport et enormt potentiale, men udfordringen for nogle af de mindre virksomheder er mangel på ressourcer. Der er ikke råd til store markedsundersøgelser og det er omkostningskrævende at finde internationale samarbejdspartnere. Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden gratis hjælp til kommunens virksomheder. Der er også lige nu mulighed for at få tilskud på op til 150.000 kr til en privat rådgiver, som kan hjælpe med at booste din eksport på nye markeder.  
 
Erhvervshus  Hovedstaden har stor erfaring med at hjælpe lokale virksomheder ift. valg og opbygning af nye eksportmarkeder, valg af internationale samarbejdspartnere og etablering af distributionskanaler. De yder også, sammen med Trade Council, hjælp til konkrete udfordringer i  eksportprocessen fx logistikudfordringer og mulighed for at netværke med andre eksportvirksomheder.
 
At gå fra at være en lokal virksomhed med fokus på hjemmemarkedet til at kaste sig over nye, udenlandske markeder kan være et stort spring. Har du brug for sparring ift de forskellige muligheder for eksportstøtte og tilskud, så kontakt Rudersdal Kommunes erhvervschef Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller 72 68 31 38.  
 

SUCCES MED EKSPORT

Hvordan ser en strategisk tilgang til eksport ud?

Mange virksomheder, som kaster sig over et eksporteventyr, oplever at virksomheder i de nye markeder hurtigt begynder at efterspørge deres produkt – og det føles som om, at hele verden ligger for deres fødder. Men virksomhederne skal være varsomme, for det kan blive rigtigt udfordrende at tackle for mange markeder på én gang. Står du over for en udfordring i forhold til valg af eksportmarked?
Vælg dit eksportmarked

Adgang til nye markeder og støtte til konkrete eksportudfordringer

Er du klar til at komme ud over stepperne og ind på nye markeder? Sælger du til udlandet og møder udfordringer? Sammen med Trade Council har Erhvervshus Hovedstaden skræddersyet et tilbud til dig, der har ambitioner og potentiale til at krydse grænserne.
Programmet består af uvildig sparring med en erfaren internationaliseringskonsulent fra Erhvervshus Hovedstaden. Hertil kommer uvildig sparring med en rådgiver fra The Trade Council på det specifikke marked, du ønsker at indtage. Her får du 15 timers gratis markedsrådgivning på ét marked.
Kontakt Anders Kjøller, Erhvervshus Hovedstaden på 6188 4601 eller ank@ehhs.dk

Få op til 150.000 kr. til en eksportrådgiver

Den 28. august åbnes for ansøgninger til SMV:Eksport, som booster din eksport på nye markeder. Du får 50% i tilskud til en rådgiverudgift på max. 300.000 kr.. En selvvalgt rådgiver kan fx hjælpe med markeds- og segmenteringsanalyser eller salgskanal-strategier.
Hør nærmere om dine muligheder for at få tilskud. Få indsigt i, hvordan du skriver den gode ansøgning samt tips og tricks til at definere din opgave. Tilmeld dig webinar den 25. august.
Boost din eksport

Mød eksperter og opbyg dit eget eksportnetværk

Deltag i Go2Market Workshops og få inspiration og værktøjer til at lykkes med din eksport.
Det er gratis at deltage i disse workshops om fx markedsudvælgelse, kulturforståelse, distributører og salgsagenter eller pitch træning.
Kom til Go2Market

Hjælp til at finde en samarbejdspartnere i udlandet

Hvis du drømmer om at få hul igennem til internationale leverandører, teknologier eller markeder, så er der en god mulighed her.
Enterprise Europe Network (EEN) er verdens største B2B netværk, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at opnå international vækst igennem partnersøgninger. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gennem ÉEN at hjælpe din virksomhed med at formidle og tilbyde jeres teknologi og produkter til udenlandske samarbejdspartnere, fx (under)leverandører, agenter, forhandlere og distributører. 
Find samarbejdspartnere

Life-science-virksomheder klædes på til eksport

Arbejder du med velfærdsteknologier og er du klar til international vækst. Så har Erhvervshus Hovedstaden omfattende erfaring med at hjælpe life-science-virksomheder godt på vej. Der er fokus på at udfordre din forretning, inspirere og give markedsindsigt, skabe forbindelser og åbne muligheder på internationale markeder.
 
Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Christian Brix på 3010 8102 eller cbr@ehhs.dk for yderligere information.

Unikt forløb til international skalering af SaaS-virksomheder

Mange såkaldte SaaS-virkomheder (Software as a Service) har allerede haft glæde af dette forretningsudviklingsforløb. På SaaS MasterClass sætter vi strøm til ambitionen om eksponentiel international vækst gennem sparring og rådgivning fra danske og internationale ledere fra branchen. Få et unikt og skræddersyet skaleringsprogram, rådgivning fra SaaS eksperter, et skræddersyet board, der tryktester din strategi og vær med på startup- og techeventet Slush i Helsinki, hvor du kan udvide dit netværk.
Sæt strøm til din internationale vækst
 

IVÆRKSÆTTERI

Analyse: Dansk iværksætteri står stærkt, men...

En ny analyse fra Erhvervsministeriet viser, at det danske iværksættermiljø står stærkt. Der er gode muligheder for at gøre idé til virkelighed og starte egen virksomhed, og dansk iværksætteri vækker stor interesse fra udenlandske investeringsfonde, viser analysen.
Analysen sætter dog fokus på nogle områder, hvor vi skal blive væsentlig bedre. Vi skal se flere iværksættere udvikle sig til vækstsucceser, og sørge for, at de danske iværksættere har adgang til kapital. Vi skal også se flere kvinder vælge iværksættervejen, og vi skal blive bedre til at udnytte potentialet og den specialiserede viden, der er ude på universiteterne.
Læs iværksætteranalysen

Kønsbias møder kvindelige iværksættere

EU-projektet Nordic Female Founders Growth har netop fået 10,2 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne skal især gå til at sætte fokus på kvindelige iværksættere. Lige nu er kun hver fjerde iværksætter kvinde og kun ca. 1 % af al venturekapital går til virksomheder drevet af kvinder. Og spørger man iværksætter og medstifter af Rudersdal-virksomheden Measurelet, Marie Lommer Bagger, så skal vi ændre måden, hvorpå vi taler om at være iværksætter og kvinde. Succeshistorierne skal fremhæves, og dén kamp vil hun gerne gå forrest i.
Video: Kvinde og iværksætter

Få finansiering til at udvikle din idé

Er du iværksætter med en innovativ ide, der har potentiale til at blive en god forretning? Så kan du via Innofounder-ordningen få tilskud til ideudvikling. Kom godt i gang med din Innofounder-ansøgning via et webinar den 31. august. Hvis du kommer igennem nåleøjet, kan det betyde et år med finansiering til, at du kan arbejde fuldtid med at udvikle din idé og din virksomhed, samt målrettet læring til at modne både ideen og dig som iværksætter. 
Få et år til at udvikle din idé
 

KORT NYT

Få dit byliv til at blomstre - kom til topmøde

100 har allerede tilmeldt sig det kommende topmøde om byliv i Rudersdal. Du kan blandt andet møde eksperten Dorte Wimmer, der forsker i forbrugertrends og detailhandel. Hvordan kan bylivet i Rudersdal formes i fremtiden, og hvad skaber de gode lokale kundeoplevelser? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på og være med til at føre ud i livet, hvis du kommer til topmødet. Billedet ovenfor er fra Holte Dagen i år.
Kom til topmøde for bylivet i Rudersdal tirsdag den 29. august kl. 18.30 til 21.15. 
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig allerede nu.
Tilmeld dig topmøde her

SMV’ere som systematisk bruger kundedata, er 48% mere lønsomme

Ved du om din virksomheds kundedata gemmer på et overset og stort forretningspotentiale? Rigtig mange virksomheder mangler viden, plan og midler til at aktivere deres kundedata og dermed styrke forretningen. Deltag i gratis workshop den 24. august og opdag det oversete potentiale i din virksomhed. Her får du hjælp til, hvordan du udnytter kundedata til salg, marketing og innovation, og hvordan du kan søge midler til digital omstilling.
Kickstart din kundedata

Rudersdal har fået en bakteriefri bænk

En ny og helt særlig bænk er flyttet ind på Hovedbiblioteket i Birkerød. Bænken er en foræring fra Rudersdal-virksomheden Efsen UV og EB Technology, som tidligere på året fik kommunens erhvervspris. Ved den lejlighed sagde direktør Thomas Efsen, at han gerne ville forære en såkaldt UV Bench til kommunen som tak.
Ud over at man kan sidde på bænken, er der det særlige ved den, at man via UV-lys under bænkens sæde kan desinficere overflader for bakterier og virus på eksempelvis mobiler og legetøj. Borgmester Ann Sofie Orth var den første til at prøve bænkens funktioner af.

Alle kan prøve UV-bænken af
 

VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?

 
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed.
Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
 
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk. 
Læs mere om Rudersdal Kommunes erhvervsprofil på vores website.
 
Tilmelding til nyhedsbrev
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Afmeld nyhedsbrev