De mindste motionister har den største glæde 🤩 Flere steder i Rudersdal Kommune holder børnehusene motionsdage og idrætsdage. Det er ikke kun skoleeleverne der skal have den glæde, og med børnehaven kan man endda møde børn fra resten af byen. Det er nemlig områderne der holder motions- og idrætsdage for børnene, så børnene møder jævnaldrende fra de andre børnehaver mens de bruger og udforsker deres motorik gennem motion og bevægelse. I Området omkring Hestkøb har de mindste børnehavebørn haft motionsdag, hvor de kunne prøve op til 20 forskellige aktiviteter i løbet af en dag. I Holte har de ældste børnehavebørn været til idrætsdag og løbet, hoppet, trænet balance, danset, kastet og samarbejdet. Fælles for idræts- og motionsdagene er at fællesskabet er i fokus. Det handler for de voksne om at skabe strukturer omkring arrangementerne, der er så fleksible at alle kan være med – både børn og voksne. Det lykkedes faktisk så godt, at det er en dag, både børn og voksne glæder sig til hele foråret.
Område Holte gør det igen😊💪 Igen i år gav de ældste børnehavebørn den gas på vores fælles idrætsdag. Der blev varmet op med sang, hop og klap, danset stopdans, sprunget dyrespring, kastet med ærteposer, løbet bamseven stafet, gået balance gang på forhindringsbane og samarbejdet med hulahopringe😄 Dagen sluttede selvfølgelig af med medalje overrækkelse 🥇 #pædagogiskkvalitet #børnogbevægelse #dagtilbud #Rudersdal