Tæt samarbejde sætter fart på innovationen

csc for growth
Aktiv
Internationalisering

Etablerede danske virksomheder skal blive bedre til at samarbejde med iværksættere. Sådanne samarbejder kan forbedre innovationskraften og bidrage til nye produkter, løsninger og ny vækst.

Projektets topprioriteter

  1. At skabe flere og bedre samarbejder mellem etablerede virksomheder og ambitiøse iværksættere.

  2. At forløse de potentialer der ligger i tættere samarbejde mellem det etablerede erhvervsliv og de spirende iværksættere – blandt andet med henblik på at øge konkurrenceevnen, innovationskraften, væksten og eksporten hos virksomhederne.

  3. At samle etablerede danske virksomheder i netværk med fokus på investering i og samarbejde med iværksættere – blandt andet for at skabe et fortroligt rum, hvor strategier, erfaringer, jura, opkøb og andre relevante emner kan drøftes.

Danmark er hjemsted for utallige dygtige og veletablerede virksomheder. Og det samme gør sig gældende på iværksætterområdet, hvor niveauet er højt, idéerne innovative og talenterne mange. Men alt for få etablerede virksomheder arbejder sammen med iværksættere.

Det er ærgerligt, for potentialerne er mange i sådanne samarbejder. Og derfor skal projektet CSC for Growth nu hjælpe de etablerede virksomheder og de ambitiøse iværksættere med at mødes og bidrage til hinandens vækst og succes.

CSC for Growth skal dyrke det uforløste potentiale

Det uforløste potentiale inden for corporate startup collaboration i Danmark kan skyldes de etablerede virksomheders manglende evne og tid til at identificere og investere i lovende startups.

Derudover er der også en tendens til, at almindelige virksomheder – der i Danmark som regel er små eller mellemstore – har relativt korte investeringshorisonter sammenlignet med for eksempel traditionelle venturekapitalfonde.

Ydermere kan der være begrænsninger i de etablerede virksomheder i form af interne ressourcer, strategiske fravalg og kultur, som kan hindre virksomheder i at drage fuld fordel af at investere i relevante iværksættere.

CSC for Growth

CSC for Growth

CSC for Growth

For at udnytte det fulde potentiale af CVC-investeringer er det vigtigt, for de etablerede danske virksomheder, at have en klar strategi, allokere tilstrækkelige ressourcer og opbygge en kultur, der understøtter innovation og samarbejde med startups.

Og at etablerede virksomheder og iværksættere bliver bedre til, helt konkret, at møde hinanden i både formelle og uformelle netværk og sammenhænge.

Og det er alt sammen elementer der understøttes og udvikles gennem CSC for Growth-projektet.

I praksis kommer projektet til at fokusere på at accelerere skaleringen af danske tech-iværksættere, skabe et mere mangfoldigt startup- og investormiljø i Danmark, samt fremtidssikre det etablerede erhvervsliv gennem den innovation og nytænkning som iværksætterne byder ind med.

Omdrejningspunktet i CSC for Growth er først og fremmest at facilitere mødet mellem etablerede virksomheder og iværksættere.

CSC for Growth - The Link

CSC for Growth

Corporate Startup Collaboration for Growth

Derudover skal projektet også bidrage til at identificere, analysere, forstå og løse de udfordringer og behov, der er på begge sider af bordet, når iværksættere og etablerede virksomheder indgår i samarbejder – uanset hvordan samarbejdet skal foregå og handle om.

Bedre samarbejde skal øge innovationen

For at sikre struktureret fremdrift i CSC for Growth, arbejder projektet systematisk med tre hovedaktiviteter.

De har det til fælles, at de – sammen og hver for sig – understøtter optimeringen af etablerede virksomheders samarbejde med iværksættere og det dertilhørende venture-økosystem.

De tre hovedaktiviteter overlapper på mange områder hinanden og kommer således til at køre sideløbende hen over hele projektforløbet.

Og tanken er da også, at aktiviteterne i videst mulige omfang forankres og kan vedblive med at blive videreført i mange år frem.

På den måde vil de, også i fremtiden, bidrage til at øge eksporten, innovationskraften og skaleringen af danske løsninger, der både skaber økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

Projektdata

Projektet

Projektnavn:
CSC for Growth

Projektejer:
The Link

Periode:
2023-2026

Støttet med:
3,0 mio. kroner

Konkurrenceevne

CSC for Growth understøtter Industriens Fonds arbejde med at skabe vækst i særligt små og mellemstore danske virksomheder og hos ambitiøse vækstiværksættere.

Projektpartnere

CSC for Growth gennemføres i et partnerskab bestående af aktører med stor erfaring inden for iværksætteri, ventureinvesteringer og vækstskabelse.

Kontakt

Projektejer:
Mette Hoberg Tønnesen
CEO
61 38 30 28
METTE@thelink.dk

Projektleder:
Line Breckling
Head of Communications
40 56 20 70
LINE@thelink.dk

Kontakt

Morten Mommsen

Projektleder

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.