Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
APRIL 2021
 
Del nyhedsbrevet
 

Følg også med i erhvervsnyheder på Rudersdal Kommunes LinkedIn side.

På virksomhedsguiden.dk kan du finde informationer om nationale og regionale erhvervstiltag.

VIRKSOMHEDERNES EFTERSPØRGSEL GIVER NYE ALLIANCEMULIGHEDER

 
 

Rudersdal-virksomheder vil præge erhvervsudviklingen

 
 
Ca. 100 lokale virksomheder har gennem erhvervspanelmøder, interview, surveys mm bidraget med ideer til, hvordan Rudersdal Kommune kan understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter erhvervsfremmeinitiativer. Et konsolideret idekatalog vil blive forelagt politisk, og de samlede resultater af erhvervspanelarbejdet vil blive formidlet inden sommerferien 2021.

Læs mere om erhvervspanelerne på www.erhvervspanel.rudersdal.dk

Kom ind i kommunens maskinrum på panelmødet den 22. april

 
 
På det tredje og sidste panelmøde den 22.april kl. 8-11 er det blevet tid til at fokusere på efterspørgslen i relation til kommunens eget maskinrum. Her vil vi gennemgå vores ambitioner og planer på det grønne og bæredygtige område, udfolde nogle af ideerne med jer og drøfte forskellige alliancemuligheder. Virksomhederne skal på mødet lave en rating af, hvilke af alle de gode idéer, der er mest behov for.

Se programmet og tilmeld dig her

Fra ladestandere til symbioser - resultater fra Erhvervspanelmødet den 26. marts

 
 
Rudersdal-virksomhederne havde fokus på bæredygtig el, vand og varme, cirkulære materialer, ressourcer, affald, grøn transport og logistik på erhvervspanelmødet den 26. marts 2021. Det kom der en masse spændende idéer ud af.

Få overblik over virksomhedernes input på erhvervspanal.rudersdal.dk  

Mange virksomheder engagerede sig i dialogen om at skabe en attraktiv grøn erhvervskommune.
 

GRØN ERHVERVSSERVICE GODT PÅ VEJ

 
 

Erhvervspanelets virksomheder ønsker grøn erhvervsservice

 
 
Rudersdal-virksomheder efterspørger virksomhedscases, inspiration, vejledning, partnerskaber og helt nye tilgange fx grøn inklusion på arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil gerne i dialog med hinanden, danne netværk og blive inspireret af hinanden. Nogle tilbud skal udvikles eller er på vej. Andre tilbud findes allerede. Dyk ned i de mange tilbud herunder. 

Nyt screeningsværktøj hjælper dig på vej

 
 
Erhvervshus Hovedstaden har lanceret et nyt screeningsværktøj. Screeningen giver dig forståelse for, hvor bæredygtig din virksomhed er, og hvor I har potentiale.
 

Er du klar til bæredygtig omstilling? – udviklingsforløb målrettet din virksomhed

 
 
Virksomheder i Rudersdal kan gratis gøre brug af Erhvervshus Hovedstadens 1:1 udviklingsforløb. Du kan sammen med en forretningsudvikler lægge en plan for, hvordan din virksomhed kommer videre med en bæredygtig vækst. Møder du krav fra kunder og leverandører eller ønsker du at udvikle din virksomhed bæredygtigt? Så kan Erhvervshus Hovedstaden hjælpe med ekspertviden.
 
 

Grøn Cirkulær Omstilling – få tilskud og netværk

 
 
Grøn Cirkulær Omstilling udvikler og implementerer grønne og cirkulære forretningsmodeller i små og mellemstore virksomheder. Få støtte til at udvikle din forretning i en mere bæredygtig og cirkulær retning. Modtag op til 90.000 kr. til at udvikle din forretning, få netværk med andre virksomheder og professionel branchekyndig konsulentbistand. 
 

Grønne besøg - et første skridt til at blive grønnere

 
 
Et Grønt Besøg er et gratis og uforpligtende tilbud fra Rudersdal Kommune. Vi kigger på, om I har mulighed for at sortere jeres affald mere optimalt, om I kan spare på jeres energiforbrug i virksomheden, og om der er uudnyttede ressourcer i jeres produktion.
 

Fra filantropi til forretning – se virksomhedscases

 
 
Portalen giver indsigt og værktøjer til at arbejde strategisk med bæredygtighed og dermed vinde nye markeder, tiltrække talenter og styrke konkurrencekraften.
 

Guide til grøn og bæredygtig virksomhed – få overblik

 
 
På virksomhedsguiden.dk kan du få inspiration og konkret ideer til din virksomheds grønne omstilling, og hvordan du kan reducere dit klimaaftryk. Her kan du også finde værktøjer til bæredygtig forretningsudvikling.
 
Læs mere på virksomhedsguiden.dk

Familievirksomheder og bæredygtighed

 
 
En ny 2021 undersøgelse fra PWC viser, at kun hver sjette familieejede virksomhed har CO2- reduktioner og bæredygtighed blandt sine fem topprioriteter frem mod 2023. Det er kun en tredjedel, som har en formaliseret og nedskrevet strategi for bæredygtighed på nuværende tidspunkt. Der er iflg. PWC plads til forbedring både ift at få bæredygtighed højere på agendaen og få udarbejdet en strategi på området, der kan skabe værdi for forretningen på den lange bane.
 

Kom i gang med grøn omstilling – webinar den 11. maj

 
 
Hvad betyder grøn omstilling for dig, og hvordan kommer du i gang med grøn omstilling i din virksomhed? Deltag i webinaret, hvor du:
  • får gjort grøn omstilling konkret og håndterbart
  • Får værktøjer til, hvordan du kan komme rigtigt i gang i din egen virksomhed
  • Får indsigt i, hvilke forretningsmæssige muligheder den grønne omstilling giver din virksomhed.
 

Greater Copenhagen Green Deal – webinar den 27. maj

 
 
Hvordan implementeres EU Green Deal? Bliv en del af den grønne omstilling og få samtidig mulighed for at etablere nye partnerskaber.
Tilmeld dig webinaret hvis du vil høre mere om Greater Copenhagen Green Deal-projektet og hvordan man ansøger om finansiering fra EU.
 

DIGITALISERING OG VÆKST

 
 

Få 100.000 kr. i tilskud til dit digitale projekt

 
 
Den16. april åbner SMV: Digital for en ny tilskudspulje, hvor du kan ansøge om en tilskudsvoucher på 100.000 kr. Voucheren kan anvendes til indkøb af privat rådgivning, der kan hjælpe dig videre med dit digitale projekt, fx automatisering eller e-handel. Hvis du har brug for hjælp til udformningen af ansøgningen, så kontakt erhvervskonsulent Bjørn Engsig, Rudersdal Kommune.
 

Salg på globale online markedspladser – webinarer i april og maj 2021

 
 
Mange virksomheder har efterhånden fået øjnene op for globale online markedspladser. Det er digitale platforme som f.eks. Amazon, e-Bay, og Zalando, hvor du som virksomhed kobler dig på markedspladsens veludviklede infrastruktur og sælger dine varer derfra.
 

Bliv effektiv med digitalisering – webinar den 12. maj

 
 
Udnyt de digitale muligheder i salg, produktion og administration. Få taget hul på at udnytte potentialet i digitalisering - et skridt ad gangen. Du får opstillet en handlingsplan, der anviser indsatsområder/teknologi, og taget hul på relevant netværk og rådgivning, der kan sikre de rette kompetencer og hjælp til din eksekvering.
 

Får din virksomhed mest muligt ud af jeres kundedata? Skab datadreven vækst

 
 
Hvis kundedata bruges effektivt, har det enormt potentiale. Det kan give dig indblik i dine kunders købsmønstre, og du kan dermed bruge data til at forbedre kundeoplevelsen. Når du forstår dine kunders behov, har du større mulighed for at tiltrække flere. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder et gratis kundedata-tjek, hvor du lærer at anvende din virksomheds kundedata, så det giver mærkbare forretningsresultater.
 

KORT NYT

 
 

Tilpas din forretningsmodel til det nye normale - workshops for ejerledere

 
 
Coronavirus har vendt op og ned på vores hverdag. Hvordan kan vi vende de nyopståede udfordringer til styrker? Det sætter Erhvervshus Hovedstaden spot på, på den første af seks virtuelle workshops for ejerledere. På workshoppen får du viden om og konkrete værktøjer til, hvordan du tilpasser din forretningsmodel.
 

Ny corona-automatik for lokal nedlukning af erhvervslivet

 
 
Hurtige og effektive nedlukninger er afgørende for at bevare epidemikontrollen. For det lokale erhvervsliv vil et incidenstal over grænsen betyde lukning af liberale serviceerhverv, serveringssteder, indkøbscentre og udvalgsvarebutikker. Først når kommunen i syv dage i træk er under en incidens på 200, ophæves nedlukningen.
 

Mulighed for virksomhedspraktik og løntilskudsjob

 
 
Beskæftigelsesindsatsen overfor vores ledige borgere og samarbejdet med de mange virksomheder i Rudersdal kan nu igen gøre brug af et af de bedste redskaber i værktøjskassen; praktikker og løntilskud.
 
Fra den 15. april 2021 vil det igen være muligt for ledige at komme i fx virksomhedspraktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde. Rudersdal Rekruttering står gerne til rådighed, hvis du tænker at din næste medarbejder eventuelt kunne være en medarbejder, der kunne starte via en praktik eller et løntilskud.
 
Kontakt venligst rur@rudersdal.dk

International Talentkonference den 25. og 26. maj 2021

 
 
Tilmeld din virksomhed til et eksklusivt karriereevent med adgang til udvalgte internationale masterstuderende og graduates på tværs af danske universiteter. Oticon/Demant er årets værtsvirksomhed og otte virksomheder kan deltage. Din virksomhed bliver eksponeret overfor +300 unge MSc studerende/Graduates fra alle universiteter i Danmark.
 
 

VIL DU VIDE MERE

 
Kontaktinformation
Kontakt vores erhvervskonsulent Bjørn Engsig på e-mail ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.

Læs mere om erhverv på vores website
 
Læs mere om vores erhvervspaneler på erhvervspanel.rudersdal.dk
 
Tilmelding til nyhedsbrev
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage erhvervsnyhedsbrevet, kan du altid afmelde dig via linket nederst i de mails, du modtager. Hvis du afmelder dig, sletter vi dine data, og du vil ikke længere modtage nyhedsmails.

Afmeld nyhedsbrev