Nye tilskudsmidler til SMV'er, der ønsker rådgivning om alt fra grøn omstilling, digitalisering til internationalisering. Du kan søge dem nu.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har startet et virksomhedsprogram, som giver tilskud og hjælp til at omstille og styrke væksten i SMV’er. Og der er noget at hente for de fleste. Flere Rudersdal-virksomheder har allerede fået hjælp, og i foråret 2023 er der nye muligheder for at få tilskud til rådgivning, investeringer og kompetenceudvikling inden for grøn omstilling, digitalisering, internationalisering og eksport.
I dette nummer af Erhvervsnyt i Rudersdal kan du læse mere om de forskellige tilskudsordninger, hvor vi har samlet dem for dig.
Har du brug for sparring om hvilken tilskudsordning, der passer til din virksomhed, så kontakt erhvervschef Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller 72 68 31 38. Erhvervshus Hovedstaden hjælper også gerne med at forberede din tilskudsansøgning.
|
|
|
|
|
NYE TILSKUDSMULIGHEDER FOR SMV’ER
|
|
|
|
|
SMV: Professionalisering – få op til 250.000 kr. til professionel rådgivning
|
En helt ny tilskudsordning i virksomhedsprogrammet SMV:Professionalisering tilbyder hjælp og kompetencer inden for fx strategi, professionel bestyrelse, optimering, ejerskifte, generationsskifte m.m. Har du planer for din virksomhed, som bare venter på at blive sat i gang, men er det svært at finde tiden og ressourcerne? Så få tilført dine idéer fart og ressourcer gennem professionel rådgivning. Din rådgiver følger dig gennem hele processen fra start til slut. Tilskudspuljen er allerede åben for ansøgninger.
Hør nærmere om dine muligheder og bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Karina Norre Ammentorp, kna@ehhs.dk, 61 88 46 52.
|
|
|
|
|
SMV:Grønne kompetencer – tilskud til kompetenceløft
|
Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling? Gennem målrettede kompetenceløft klæder SMV:Grønne Kompetencer medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling. Første ansøgningsrunde er 10.-24. maj 2023.
Grønt kompetenceløft. Bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Steven Kær Bjerke Møller på sbm@ehhs.dk eller 52 13 85 00.
|
|
|
SMV:Grøn – få tilskud til grøn omstilling
|
Har din virksomhed brug for nye investeringer og eller rådgivning på vejen mod grøn omstilling? SMV:Grøn er en voucherordning, hvor virksomheder kan søge om støtte til investeringer, til rådgivning eller en kombination heraf – med det formål at komme videre på den grønne rejse. Der er mulighed for at ansøge fra den 26. april 2023.
Grøn omstilling. Bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Martin Amdi Pedersen på mrp@ehhs.dk eller 61 88 46 53.
|
|
|
|
|
SMV:Digital – få tilskud til digitalisering
|
Vil du styrke din virksomhed på den digitale front? Den 12. april åbner en ny tilskudspulje til digital omstilling af SMV’er. Er du og din virksomhed nysgerrig efter at få afklaret, hvordan I kan få gavn af en digital omstilling af din virksomhed? Så kan du søge om tilskud på 50.000 kr. til privat rådgivning, der f.eks. kan hjælpe med at afklare din virksomheds behov, inden du indkøber ny teknologi. Hør nærmere om dine muligheder og bliv klædt på til at søge tilskud.
Digital omstilling. Bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Claes Kjær på cla@ehhs.dk eller 61 88 46 20.
|
|
|
SMV:Eksport – få tilskud til eksportforberedelse
|
Bliv klar til at indtage nye markeder hurtigere og bedre med SMV:Eksport. Få rådgivertilskud og deltag i Go2Market workshops. Din virksomhed kan få op til 150.000 kr. til en rådgiver, så du kan blive hurtigere klar til din lancering. Du kan fx få hjælp til markedsanalyser, certificeringer eller registreringer. Der er mulighed for at ansøge fra den 19. april 2023.
Go2Market og eksport. Bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Thomas Hagerup på thh@ehhs.dk eller 61 88 46 54.
|
|
|
|
|
SMV:Vækstpilot – få tilskud til at ansætte en vækstpilot
|
Har din virksomhed brug for hjælp til udviklingsopgaver? Få tilskud til ansættelse af en vækstpilot, som bringer nye kompetencer ind i din virksomhed. Igennem puljen kan du få tilskud til lønomkostninger i op til seks måneder til ansættelse af en vækstpilot. En vækstpilot er en ny medarbejder, som inden ansættelsesstart skal være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse. Tilskudsordningen er åben for ansøgning.
Et halvt års løntilskud til vækstpilot. Hør nærmere om dine muligheder og bliv klædt på til at søge tilskud. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Karina Norre Ammentorp på kna@ehhs.dk eller 61 88 46 52.
|
|
|
|
|
Hvordan kommer jeg i gang med nye partnerskaber?
|
Flere SMV’er ser en fordel i at indgå partnerskaber med bæredygtige startups. Ideen er ofte, at når man udvikler sammen, så kan man hurtigere skabe nye løsninger og komme ud på nye markeder.
Dialogen på Rudersdal Kommunes erhvervspanel i januar 2023 viste, at det ofte kan være svært at komme i gang med nye partnerskaber, og at der er brug for professionelle rådgivere og gode netværk. Erhvervshus Hovedstaden kan hjælpe dig på vej, både med partnerskabet og med at søge de tilskud, som kan sætte skub i processen.
Find din virksomhedspartner her. Kontakt Erhervshus Hovedstadens konsulentchef Flemming Troelsen på 30 10 80 92 eller ftr@ehhs.dk - han kan både hjælpe partnerskaber på vej, og vise dig vejen til tilskudsmuligheder.
|
|
|
|
|
|
|
Ny cyberhotline skal øge virksomheders digitale sikkerhed
|
Cybertruslen er høj i Danmark, og hvis virksomhederne ikke beskytter deres data, kan det få alvorlige konsekvenser. Derfor er der oprettet en hotline, som skal hjælpe virksomheder med at få styr på den digitale sikkerhed. Via cyberhotlinen for digital sikkerhed kan virksomhederne få hjælp og vejledning, hvis de bliver udsat for et cyberangreb eller fx ransomware eller phishing.
Erhvervshus Hovedstaden står klar med vejledning til dig om cybersikkerhed, og hvordan din virksomhed passer bedst på dine data. Kontakt forretningsudvikler Jeanette Elgaard Carlsson på jec@ehhs.dk eller 61 88 46 13.
|
|
|
Kompetencer til et grønt Danmark
|
Copenhagen Capacity er sammen med en række partnere i fuld gang med at sikre kvalificerede medarbejdere til den grønne omstilling i virksomhederne. Projektet ”Kompetencer til et grønt Danmark”, skal sikre de nødvendige medarbejdere både fra Danmark og udlandet. Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Gennem tre hovedaktiviteter vil projektet sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne opstilling. De tre hovedaktiviteter er:
- Tilknytning af velkvalificeret arbejdskraft, der allerede er i Danmark (ledige, seniorer samt udenlandske studerende)
- Tiltrækning af velkvalificeret arbejdskraft direkte fra udlandet
- Kompetenceudvikling, der styrker SMV’er i tiltrækning og onboarding af velkvalificeret arbejdskraft
Hvis du vil vide mere om at sikre kvalificeret arbejdskraft, så kan du kontakte projektchef hos Copenhagen Capacity Rikke Petersen på rpe@copcap.com eller 51 51 61 02.
|
|
|
|
|
|
|
Ansvarlig leverandørstyring
|
Få en overskuelig og metodisk tilgang til leverandørhåndtering og due diligence for bæredygtighed. Møder I stigende krav til, at I skal have styr på bæredygtigheden hos jeres leverandører? Har I brug for en ramme til at vurdere, om jeres forsyningskæde arbejder ansvarligt? Due diligence for bæredygtighed er en metode, der giver dig en god basis for løbende at have styr på, hvor du skal være opmærksom.
På dette gratis arrangement får du en introduktion til metoden. Du får også værktøjer til at komme i gang og introduktion til, hvilke ressourcer og tilbud I kan gøre brug af.
|
|
|
|
|
Kom godt i gang med din Innobooster-ansøgning
|
Har du en god idé med potentiale til at blive god forretning? Kom og bliv klogere på, hvad der skal til for at søge om Innobooster, og kom godt i gang med din ansøgning. Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer. Innobooster er Innovationsfondens program for videnbaserede udviklingsprojekter i SMV’er og iværksættervirksomheder, og en medfinansiering fra Innobooster kan være med til at mindske din virksomheds ekstraordinære risiko ved et innovationsprojekt.
|
|
|
|
|
Nye muligheder for europæisk patentbeskyttelse
|
Immaterielle rettigheder en vigtig faktor for innovation og økonomisk vækst. I 2023 kommer der nye muligheder for europæisk patentbeskyttelse. Har din virksomhed allerede patentrettigheder og opererer internationalt, eller står over for at gøre det? Så er Erhvervshus Hovedstadens event den 26. april noget for dig! To af Europas førende IP-eksperter kommer forbi og stiller skarpt på de nye muligheder og udfordringer, som enhedspatentet og den nye UPC-domstol bringer med sig. Det er forhold, der er væsentlige at kende til for at sikre sit marked og sin internationale forretning.
|
|
|
|
|
VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?
|
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed.
Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
Tilmelding til nyhedsbrevHvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
Vi passer på dine dataVi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.
|
|
|
|
|
|