Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
Den løbende dialog med virksomhederne viser, at krav og forventninger ift. bæredygtige indsatser og potentialet i kunstig intelligens (AI), fylder hos mange virksomheder. I løbet af få år vil AI være normen snarere end undtagelsen i SMV’erne i stort set alle brancher, og EU- krav om ESG-rapportering venter lige om hjørnet.

I dette nummer af Erhvervsnyt i Rudersdal kan du finde inspiration til at komme videre med den grønne omstilling og den bæredygtige forretningsudvikling. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder forskellige former for sparring og hjælper dig også med at søge tilskud til grøn omstilling. De er også eksperter i ESG-rapportering, certificeringer og hvilken værdi klimaregnskaber kan have for din virksomhed.

Vi sætter også fokus på dine muligheder for at bruge AI i din virksomhed, fx til at løse rutineopgaver eller til at effektivisere, nytænke og skabe værdi inden for alle virksomhedens forretningsområder. Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter kan du få sparring og tilskud til at identificere, hvor AI kan bidrage til at gøre din virksomhed mere effektiv og konkurrencedygtig.

Endelig kan du blive inspireret af spændende virksomhedscases, få bistand til samhandel med Ukraine og læse om en ny service til de virksomheder, hvor en innovativ forretningsidé udfordres af reglerne.

Har du brug for hjælp til at finde den rette sparring og de aktuelle muligheder for støtte, så hjælper Rudersdal Kommunes erhvervschef dig gerne videre - kontakt Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk
 

BÆREDYGTIG FORRETNING OG ESG

Er din virksomhed ansvarlig – tjek det online

Forventningerne til virksomheders ”bæredygtighed” stiger, men gør vi det godt nok? Med virksomhedsguidens nye værktøj ”ansvarlighedstjekket” kan du se, om din virksomhed lever op til kravene. Ansvarlighedstjekket er især målrettet SMV’er, der vil arbejde med deres bæredygtige indsatser, styrke deres ansvarlighed og sikre, at de er på forkant med krav og forventninger fra omverdenen.
Tjek din ansvarlighed

Kom videre med grøn og bæredygtig forretningsudvikling

Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden 1:1 sparring til virksomhedsledere, som skal forholde sig til nye værdikæder, innovative partnerskaber og cirkulære forretningsmodeller. Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter hjælper de med at identificere, hvor bæredygtighed kan styrke din virksomhed.
Du får:
  • Overblik over, hvordan din virksomhed står ift. bæredygtighed.
  • Konkret bud på, hvor din virksomhed kan justere forretningen ift. bæredygtighed, både internt og eksternt.
  • En plan, der både på kort og lang sigt kan gøre din virksomhed stærkere og mere bæredygtig.
Indtænk bæredygtighed i jeres kerneaktiviteter. Kontakt Senior forretningsudvikler Henriette Kahré Freris på 52 13 85 05 eller Nicholas Mohr Krøyer på 31 68 41 00.

Støtte til din grønne rejse – tilskud til investeringer og kompetenceløft

Få tilskud til investeringer i grøn omstilling eller adgang til et netværk af virksomheder, som har erfaringer med bæredygtig forretningsudvikling. Der er åbent for ansøgninger fra den 16. november 2023. Erhvervshus Hovedstaden hjælper dig gerne med at udarbejde en ansøgning og med at afklare, hvilken form for rådgivning eller investering, du har brug for. Du kan også få tilskud til målrettede kompetenceløft, der klæder dig og dine medarbejdere eller din bestyrelse på til den grønne omstilling. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Martin Amdi Pedersen på mrp@ehhs.dk eller 61 88 46 53.
Find tilskud til den grønne rejse

Den gode bæredygtighedsrapport - sådan kan du opgøre dine ESG-nøgletal

Dokumentation af arbejdet med bæredygtighed er et konkurrenceparameter for de fleste virksomheder. Fokus på opgørelse af ESG-nøgletal er et godt sted at starte, når du vil arbejde med din virksomheds bæredygtighed. Er du på bar bund med at lave en ESG-rapport? Så har Erhvervsstyrelsen på deres nye vejledningssite lavet en skabelon, som er et rigtig fint udgangspunkt. Her kan du også finde et idekatalog over, hvilke nøgletal man kan tage med. Erhvervshus Hovedstaden hjælper dig også gerne med at opbygge en relevant rapportering af bæredygtighed. Kontakt seniorforretningsudvikler Susanne Krogh Petersen i Erhvervshus Hovedstaden på telefon 30 10 80 80.
Få vejledning til bæredygtighedsrapport

Vær med til at løse verdens udfordringer med vand

Kom til halvdagsworkshop, der kombinerer vandmiljø, innovation og vækst - det foregår hos den globale Rudersdal-virksomhed DHI. Arbejder din virksomhed med løsninger til vand- og miljøproblemer? Eller er din virksomhed udfordret på området og leder efter nye måder at håndtere det på? Så deltag i dette møde, hvor du kan blive klogre på forretningsmuligheder, blive inspireret af andre virksomheder på området og ikke mindst møde investorer og fonde, der giver input til, hvordan innovationsaktiviteter kan finansieres.
DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) og hjælper andre virksomheder med innovation og science til bæredygtige løsninger i vandmiljøer. Aktuelt tester DHI bl.a. en stor model af verdens første energi-ø. 
Kom til møde om innovation for bedre vandmiljø

200 delekøretøjer på vej til Rudersdal

Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune er gået sammen med tre private udbydere af delemobilitet om at etablere seks trafikknudepunkter i Rudersdal efter sommerferien 2024, med op mod 200 delekøretøjer. Tanken er, at man skal kunne skifte fra f.eks. bus og tog til forskellige delekøretøjer, såsom elcykler, elløbehjul og elbiler. Hvad enten man foretrækker et kollektivt transportmiddel eller vælger at tage bilen, skal der være adgang til mere effektive transportmuligheder, og projektet skal afprøve potentialet i at stille delekøretøjer til rådighed for borgere og virksomheder i Rudersdals grønnere transport. I Rudersdal Kommunes erhvervspaneler har virksomhederne bl.a. efterspurgt bedre transportmuligheder. Projektet har fået et tilskud på 10 mio. kr. fra EU's Horizon Europe støtteprogram.
Læs mere om grøn transport i Rudersdal
 

KUNSTIG INTELLIGENS (AI) KAN SIKRE EN KONKURRENCEDYGTIG FORRETNING

Ny innovationshub om AI med eksperter fra DTU, KU og CBS

AI-Boost er en ny innovationshub, som i en serie af videnforløb skal styrke din virksomheds anvendelse af AI og anden avanceret teknologi. Som en del af AI-Boost får du mulighed for at deltage i videnforløb, hvor Københavns Universitet, DTU og CBS gør dig klogere på teknologien bag AI, som f.eks. forretningsmodeller, etik og sikkerhedsudfordringer i forbindelse med brugen af AI.
Forløbene tager udgangspunkt i din virksomheds specifikke behov, og der vil være mulighed for feedback og rådgivning gennem forsker- eller studentersamarbejde. 
Bliv bedre til at bruge AI med eksperthjælp

Få overblik over mulig brug af AI i din virksomhed

Hos Erhvervshus Hovedstaden kan du få inspiration og et 360 graders overblik over de muligheder, du har for at bruge AI i din virksomhed. Det kan være som hjælp til at løse rutineopgaver eller til at effektivisere, nytænke og skabe værdi inden for alle virksomhedens forretningsområder, som f.eks. den daglige drift i organisationen og i forhold til kunderelationer. Derudover kan de henvise dig videre til relevante rådgivere og specialister og støttemuligheder, der kan hjælpe dig med at få dine projekter i mål.
Book et AI-tjek her

Tilskud til din digitale rejse og robotteknologi

Drømmer du om at frigøre dygtige medarbejdere fra gentagne arbejdsopgaver? Eller ønsker du fx at inddrage robotteknologi til at kvalitetssikre produkter eller hjemtage produktion? Så kan du søge om et tilskud til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare dine behov, beskrive relevante robotteknologiske løsninger på markedet og rådgive dig om implementering af robotteknologi. Din virksomhed kan søge tilskud på op til 250.000 kr., som kan investeres i lige den teknologi, I står og mangler. I kan søge støtte til IT (op til 200.000 kr.) og rådgivning (50.000 kr.). Investering i teknologi og IT kan fx være forretnings- og ledelsessystemer, CRM, ERP, E-handelsplatform, produktionsstyring, digitale salgsværktøjer og digital sikkerhed.
Se alle dine tilskudsmuligheder

Robotten er nærmest blevet vores nye kollega

For at komme i gang med kunstig intelligens i din virksomhed handler det først og fremmest om, at få afmystificeret teknologien. Læs hvordan Rudersdal-iværksættervirksomheden Byoms, der udvikler og producerer produkter til tøjvask og rengøring baseret på en aktiv bakteriekultur (probiotika), anvender ChatGPT til forskellige markedsførings- og kommunikationsopgaver med god hjælp fra en anden lokal virksomhed, nemlig Bizbuddy.
Få afmystificeret AI-teknologien
 

KORT NYT

Ny service. Udfordrer din forretningsidé reglerne, så kontakt os.

Erhvervsstyrelsen er klar med en ny service, der skal fremme nye forretningsmodeller og teknologier til gavn for samfundet. Er du i gang med at udvikle en ny forretningsidé, produkt eller service, der udfordrer de gældende regler? Eller overvejer du at gøre tingene på en ny måde og har svært ved at få overblik over, hvilke regler der gælder? Så hjælper Erhvervsstyrelsen gennem Virksomhedsguiden med overblik, undersøgelse af mulige løsningsmodeller på eventuelle barrierer og et svar, der er koordineret på tværs af relevante myndigheder.
Fortæl om dine kvaler

Få hjælp til samhandel med Ukraine

Genopbygningen af Ukraine bliver så krævende, at det kan være svært af fatte summerne involveret. Flere virksomheder ser både en mulighed for at støtte det ukrainske folk og samtidig skabe en sund forretning. De kigger interesseret mod Ukraine og prøver at forstå, hvad der er af muligheder i deres branche. Et nyt ukrainsk-dansk erhvervsnetværk tilbyder nu hjælp til virksomheder, der er interesseret i at indgå kommercielle partnerskaber med ukrainske virksomheder. I netværket kan du hente den nyeste viden om ukrainske sektorer, få hjælp til at identificere nye kommercielle partnere og støtte til at finde finansiering til nye initiativer for Ukraine.
Blev en del af Ukraine-netværk

Frivillige seniorer hjælper mindre virksomheder godt på vej

Flere mindre lokale virksomheder har fået hjælp til at udvikle og målrette deres forretning via en særlig mentorordning i Rudersdal, hvor frivillige, tidligere erhvervsledere tilbyder gratis assistance. Hjælpen supplerer fint de mange tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden, som rigtig mange Rudersdal-virksomheder allerede anvender. Aktuelt står fem frivillige seniorer klar. De har stor erfaring fra både direktions- og bestyrelsesarbejdet, og kan hjælpe mindre virksomheder i gang på markedet eller løse hverdagens små og store udfordringer.
Læs mere om, hvordan en startup fik hjælp til produktmodning og entre på markedet, og en eksisterende virksomhed fik hjælp til at skabe ny energi i forretningen her.
Få en erfaren, lokal virksomhedsmentor

JJ X-Ray tjener penge på grundforskning og eksport af måleudstyr

Den højteknologiske ingeniør- og udviklingsvirksomhed JJ X-Ray fra Rudersdal er det gode eksempel på, at det kan lade sig gøre at tjene penge på grundforskning med eksport af avanceret måleudstyr. Virksomhedens produkter bruges af forskere verden over i arbejdet med røntgen- og neutronstråling, når materialer og molekyler skal studeres og optimeres. På 2 1/2 år er virksomheden fordoblet både i omsætning og i antallet af medarbejdere. Alt hvad virksomheden udvikler af avancerede optik- og mekaniksystemer, bliver solgt til udlandet, fx Tyskland, Kina og i særdeleshed USA.
Læs hele historien og andre spændende virksomhedscases
 

VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?

 
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed. Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
 
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk.
 
Tilmelding til Erhvervsnyt i Rudersdal 
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. Brevet udkommer cirka en gang om måneden med nyheder og tilbud, som er relevante for erhvervsdrivende i kommunen.
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Afmeld nyhedsbrev