Analyse: Robotter kan skabe vækst og forbedre arbejdsmiljøet
Tidligere blev robotter mest anvendt i de store industrivirksomheder. Men i dag er der flere forskellige typer af både fysiske og ikke-fysiske softwarerobotter, som kan anvendes meget fleksibelt hos både store og mindre virksomheder.
Det kan for eksempel være softwarerobotter til dataanalyse eller samarbejdende robotter til små fleksible produktionsvirksomheder.
En analyse fra Erhvervsministeriet viser, at omkring en tredjedel af danske virksomheder anvender enten fysiske robotter eller ikke-fysiske softwarerobotter, og at de kan være et vigtigt redskab til at skabe vækst.
Samtidigt kan robotter biddrage til et bedre arbejdsmiljø med alt lige fra færre tunge løft til færre gentagne klik og ensartede dataprocesser. Dermed kan robotterne ikke bare bidrage til gode tal på bundlinjen, men også til at give medarbejderne en bedre hverdag og en alderdom med færre skavanker. Desværre viser analysen også en tendens til, at virksomhederne ikke kender potentialet i robotter, og derfor er tøvende i forhold til at anskaffe sig robotter.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Mange danske virksomheder har opdaget, hvordan man kan udnytte robotter til at give gevinst på både bundlinje og arbejdsmiljø. Men vi kan blive endnu bedre i Danmark. Tag for eksempel en murer, der gennem hele sit arbejdsliv slæber tunge sten - i fremtiden ser man måske robotter gøre netop det. Derfor skal vi have flere virksomheder med på vognen. For realiteten er, at robotter kan være en god medspiller, som for eksempel kan tage det tunge læs, så vi passer bedre på vores medarbejdere.”
”Lige om lidt præsenterer regeringens Digitaliseringspartnerskab deres anbefalinger, som netop skal hjælpe med at indfri de muligheder, som digitaliseringen giver vores samfund. Med robotanalysen har vi nu en inspirationskilde til de virksomheder, der overvejer en digital omstilling. At tilføje robotter til en virksomhed kræver kompetencer og viden, og det er ikke noget, man bare lige gør. Derfor har vi et stort fokus på at støtte virksomhederne i den digitale omstilling. Det gør vi bl.a. gennem SMV:Digital puljer, som netop kan give virksomheder en hjælpende hånd med det digitale arbejde. Det er især vigtigt, når 4 ud af 10 virksomheder, der ikke bruger robotter i dag, ikke er afvisende for, at det kunne være relevant for dem.”
Kontakter
For yderligere kontakt:
Tina Buhl Pretzmann, presserådgiver, tibupr@em.dk
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Åbenhed om grøn omstilling skal styrke dansk konkurrenceevne2.5.2024 10:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget lovforslag, som implementerer nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Dithmer takker af30.4.2024 12:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter29.4.2024 11:29:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.
Regeringen aktiverer systemisk buffer målrettet udlån til ejendomsselskaber26.4.2024 15:15:28 CEST | Pressemeddelelse
Med et bufferkrav vil regeringen beskytte dansk økonomi mod de mulige konsekvenser af eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber. Det sker efter opfordring fra Det Systemiske Risikoråd.
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum