ERHVERVSNYHEDSBREV I RUDERSDAL KOMMUNE
|
NOVEMBER 2024
En ny analyse viser, at nye teknologier, digitale kompetencer og evnen til at bruge dem er helt afgørende for SMV’ers succes i fremtiden. Risikoen for cyberangreb er nærværende for os alle, og den digitale udvikling accelererer, senest med etablering af den nye supercomputer ”Gefion”. Med den følger en helt usædvanlig regnekraft, der bl.a. kan åbne nye døre til bedre produkter og flere kunder.
På nytårskuren for erhvervslivet den 28. januar 2025 sætter vi spot på de kvantespring, som øget digitalisering kan skabe for din virksomhed, hvad du skal fokusere på, og hvor du kan hente konkret hjælp. Vi uddeler også Rudersdal Kommunes Erhvervspris til lokale virksomheder, der har gjort en særlig, anerkendelsesværdig indsats, og hylder de lokale vækstlokomotiver, Gazelle-virksomhederne. Du kan tilmelde dig nedenfor.
I dette nummer af Erhvervsnyt i Rudersdal har vi fokus på de aktuelle sparrings- og tilskudsmuligheder ift. digitalisering. Cirka halvdelen af de større virksomheder har en høj digitaliseringsgrad, hvor imod det kun gør sig gældende for under 20 pct. af de mindre virksomheder. Så der er et stort potentiale. Du kan også få ny inspiration til grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling og konkrete værktøjer.
Har du brug for hjælp til at finde den rette sparring og de aktuelle muligheder for støtte, så hjælper Rudersdal Kommunes erhvervschef dig gerne videre - kontakt Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk.
|
|
Nytårskur for erhvervslivet den 28. januar 2025, kl. 16.30-19.30
Deltag i Rudersdal Kommunes årlige nytårskur for erhvervslivet, og brug et par gode timer på at netværke med andre erhvervsledere, hylde bemærkelsesværdige virksomheder og få viden og inspiration til at udvikle din virksomhed. Vi kigger ind i fremtidens digitale teknologier og har fokus på, hvordan SMV’erne kan få succes. Du kan bl.a. høre oplæg fra:
- Mette Modvig, digital direktør i Novo Nordisk Fonden, som fortæller om etableringen af supercomputeren ”Gefion” i Danmark, og de muligheder, som det giver for virksomhederne. Gefion blev åbnet i oktober i år, og de første SMV’er bruger den allerede.
- Peter Bartram, bestyrelsesformand og tidligere forsvarschef, kaster lys over den sikkerhedsdagsorden, der følger i kølvandet på øget digitalisering, og hvad du som virksomhedsleder bør fokusere på.
- Jesper Ulsø, erfaren ejerleder og forretningsudvikler fra Erhvervshus Hovedstaden, præsenterer dig for mulighederne for gratis og konkret sparring ift. at strømline administrative rutiner i din virksomhed og bruge teknologien til at skærpe forretningen.
Viden- og tech-korrespondent i DR, Henrik Moltke, styrer dagens samtaler med oplægsholderne. Henrik Moltke har modtaget flere udmærkelser og internationale priser for sit arbejde.
På nytårskuren uddeler vi også erhvervsprisen, hylder Gazelle-virksomhederne og fejrer det nye år med en let anretning. Vi håber at rigtig mange vil afsætte nogle timer i godt og inspirerende selskab. Tilmeld dig her:
|
DIGITALISERING KAN SIKRE EN KONKURRENCEDYGTIG FORRETNING
|
AI er fristende for virksomheder, og for hackere - boost din cybersikkerhed
AI kan være en stor fordel for virksomheder, og det har mange allerede opdaget. Udfordringen er dog, at AI også bliver brugt af hackere – for eksempel er phishing-e-mails nu langt mere overbevisende og sværere at opdage. Det betyder, at AI både bruges til angreb og forsvar, og den stigende kompleksitet gør, at avanceret teknologi er nødvendig for at gøre det endnu sværere for hackerne. Er du også en af de virksomheder, som halter bagefter med sikkerheden? Har du brug for gratis 1:1 sparring om din situation og hvordan du booster din cybersikkerhed? Så er du altid velkommen til at kontakte senior forretningsudvikler Jesper Ulsø, Erhvervshus Hovedstaden, på 6188 5618 eller jul@ehhs.dk.
|
Effektiviser din dagligdag med AI
Generativ AI har hurtigt vundet indpas på tværs af brancher og virksomheder. Alligevel kan man sidde tilbage med spørgsmålet: Hvordan kan jeg bruge AI i praksis, så det skaber konkret værdi? Erhvervshus Hovedstaden hjælper dig gerne med at tage fat i de udfordringer og muligheder, som AI rummer, og med at vise, hvordan du med små greb kan skabe stor værdi med AI. Der er mange lavpraktiske anvendelseseksempler, som du nemt selv kan give dig i kast med. Kontakt senior forretningsudvikler Jesper Ulsø, Erhvervshus Hovedstaden, på 6188 5618 eller jul@ehhs.dk.
|
Brug AI til at finde det rette eksportmarked for din virksomhed
Mange lokale virksomheder vækster gennem salg i udlandet. Måske er du usikker på, hvilket land du skal udvide din forretning til – og hvordan? Og hvad med dit værditilbud i et nyt marked? Med AI bliver det lettere for dig at komme på forkant med både markedsvalg og værditilbud. Deltag i vores nye gratis Masterclass den 3. december, hvor du får konkrete AI-værktøjer til at gøre processen for valg af marked nemmere og mere effektiv. Samtidig kan du optimere dit værditilbud ved at forstå kundernes behov på de udvalgte eksportmarkeder. Tilmeld dig her:
|
|
Få gratis feedback fra AI-eksperter (case-panel)
Er du ved at udvikle din egen AI-løsning, eller er du ved at integrere AI-løsninger i din virksomhed? Så er du måske løbet ind i forskellige stopklodser: Har du ikke adgang til den rette data? Virker modellerne ikke, som du havde tænkt det? Savner du specialiseret viden på området? Eksperterne i case-panelet er klar med feedback. Læs mere og book et møde med eksperterne her:
|
25 virksomheder, flest SMV’er, deler deres resultater og erfaringer med AI
Få konkrete eksempler fra virksomhederne selv på, hvordan de bruger kunstig intelligens til at øge produktiviteten, forbedre kvaliteten og drive innovation. Læs dybtgående interview med SMV’er, der er kommet langt med at tage løsninger i brug, som skaber store produktivitetsforbedringer. Hent inspiration her:
|
|
Sæt fart på din digitale udvikling – nye støttemidler til din virksomhed
Der er netop afsat yderligere 110 millioner kr. til at støtte SMV'ernes arbejde med bl.a. digitalisering. Vi kan se, at SMV’er, der tidligere har modtaget støtte, har øget deres omsætning væsentligt, og er kommet et vigtigt skridt tættere på en stærk markedsposition. Tilskudspuljerne, SMV Digital, åbner i foråret 2025, og du kan man fordel allerede nu få hjælp til at modne dit digitaliseringsprojekt og hjælp til tilskudsansøgning hos Erhvervshus Hovedstaden. Du er velkommen til at kontakte senior forretningsudvikler Anne Brøndsted Nielsen, Erhvervshus Hovedstaden, på 6188 5613 eller abn@ehhs.dk. Læs mere om, hvordan du kan få økonomisk støtte til udvikling af digitale løsninger her:
|
|
Tilskud til lån og afprøvning af robot – åbner for nye ansøgninger i foråret 2025
Mange virksomheder har i efteråret fået glæde af denne ordning, så måske er det også noget for dig? Vil du forbedre din konkurrenceevne og din produktkvalitet? Og vil du frigøre dygtige medarbejdere fra gentagne og nedslidende arbejdsopgaver? Så kan du søge om at få dækket dine omkostninger til at låne og afprøve en robot i din virksomhed. Du vil indgå i et samarbejde med en robotintegrator, som vil hjælpe dig med at integrere og tilpasse en robot til din virksomhed. Når låneperioden er slut, kan du enten købe robotten eller levere den tilbage. Kontakt senior forretningsudvikler Jesper Ulsø, Erhvervshus Hovedstaden, på 6188 5618 eller jul@ehhs.dk. Du kan også få inspiration til robotløsninger her:
|
Digitaliserings-tjek
Hvor skal jeg starte, og hvordan kommer jeg videre? Få et digitaliserings-tjek – og udnyt jeres digitale muligheder til at blive mere effektive. Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter hjælper vi med at identificere, hvor digitalisering kan skabe mere og stabil vækst. Du får en konkret handlingsplan baseret på jeres specifikke udfordringer og ambitioner, med forslag til indsatsområder, faser og den teknologi, der bør startes med. Læs mere her:
|
|
Skal din virksomhed vokse online? Salg gennem online-markedspladser er blevet en nøglefaktor for små og mellemstore virksomheder til at udvide deres markeder og øge omsætningen. Få tips til, hvordan du kommer i gang – og hvilke udfordringer du skal være opmærksom på. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for 1:1 sparring, så du kan komme videre med dine planer og måske få økonomisk støtte til dine planer. Kontakt forretningsudvikler Peter Bausager på 5213 8501 eller pba@ehhs.dk. Læs mere her: Om online-markedspladser
|
Ready2LOOP: Nyt digitalt værktøj gør det let for din virksomhed
Ready2LOOP hjælper din virksomhed med at designe mere bæredygtige forretningsmodeller og styrke samarbejdet om bæredygtighed i værdikæderne. Ready2LOOP er et digitalt værktøj, der er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Værktøjet skal gøre din virksomhed i stand til at omstille dig til en cirkulær forretningsmodel, og du bliver taget igennem fra en parathedsvurdering til mulige indsatser, og til sidst en mulighed for løbende at følge med i din udvikling. Læs mere her: Ready2LOOP
|
KLIMAKLAR OG BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING
|
Massiv indsats gør virksomheder til de mest bæredygtige - bliv klimaklar
Rigtig mange virksomheder har haft glæde at udviklingstilbuddet, Klimaklar Produktionsvirksomhed, som nu forlænges til 2028. Det betyder, at vi kan fortsætte det vigtige arbejde med at hjælpe virksomheder med CO₂-reduktion, men nu også med fokus på at styrke samarbejdet med leverandører ude i verden og udvikle mere cirkulære forretningsmodeller. Med ”Klimaklar Produktionsvirksomhed” får alle produktionsvirksomheder gratis viden og værktøjer til at forstå egen CO₂-data, sætte reduktionsmål samt inspiration til god klimakommunikation. Igennem et Klimaklar-forløb får du både adgang til en digital læringsplatform og 1:1 sparring. Måske er det også relevant for dig. Læs mere her:
|
|
Kom på forkant med ESG-rapportering i 2025
Ved du, at ESG-rapporteringen for SMV'er - VSME – netop er blevet ændret? Hør mere om EU's nye reviderede udgave af rapportering for SMV'er. Få vejledning og konkrete værktøjer til at arbejde med din virksomheds bæredygtighedsrapportering i 2025. Skab en rapport, der både er overskuelig og relevant for kunder og samarbejdspartnere. Tilmeld dig Erhvervshus Hovedstadens gratis webinar her
|
|
Få 60.000 kr. til din første ESG-rapport
Få et kompetenceløft gennem SMV:Grønne Kompetencer til at udarbejde din første ESG-rapport med strategiske indsatser. Du får kompetencer til:
- at analysere værdikæden og afklare, hvilke ESG-emner, der er relevante for din virksomhed at arbejde med,
- at facilitere processen i din virksomhed med at indhente data, formulere politikker, mål og handlingsplaner,
- at udarbejde din virksomheds første ESG-rapport,
- at kunne udvikle en ESG-strategi, som spiller sammen med virksomhedens øvrige strategi.
Læs mere her
|
|
Håndværkervirksomhed: Bliv klædt på til at levere de grønne løsninger
Hvordan sikrer jeg min håndværksvirksomhed adgang til kommunernes byggeprojekter, når grønne løsninger bliver et krav? Og hvad skal jeg som virksomhed gøre for at leve op til de nye bæredygtighedskrav? Bliv klædt på til at kunne levere de grønne løsninger, som det offentlige i stigende grad efterspørger, og få gode råd til, hvordan du bedst forbereder dig på at blive leverandør til kommunale byggeprojekter. Få 1:1 sparring på, hvordan du kan tilpasse jeres arbejdsgange og optimere jeres tilgang til bæredygtighed i byggeriet. Kontakt senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden Nicholas Mohr Krøyer på 3168 4100 eller nmk@ehhs.dk
|
|
Skal din virksomhed arbejde med biodiversitet?
Flere virksomheder ønsker at arbejde aktivt med biodiversitet, også fordi det skaber stærkere, mere konkurrencedygtige virksomheder. Der findes allerede værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at vurdere og håndtere biodiversitetsaftryk, og der er gode mulighed for at lære af andre virksomheder. Få 1:1 sparring i Erhvervshus Hovedstaden, så du kan arbejde konstruktivt med biodiversitet på både strategisk og operationelt plan. Kontakt senior forretningsudvikler Nicholas Mohr Krøyer på 3168 4100 eller nmk@ehhs.dk.
|
|
|
|
|
Optimer din virksomheds eksport indsats med SMV:Eksport – pulje er åben
Få rådgivning og økonomisk støtte til din virksomheds eksport ambitioner fra SMV:Eksport puljen. Du kan få op til 150.000 kr. til en rådgiver og blive hurtigere klar til din virksomheds eksportlancering. Har din virksomhed igangsat et grønt eksportprojekt, men mangler finansiering til at håndtere de sidste aktiviteter og opgaver, der kan få ordren i hus? Eller kunne I godt bruge flere medarbejdere til at sætte skub i eksporten? Måske har I brug for vejledning til digital omstilling og rådgivning til yderligere vækst? Så kan din virksomhed nu ansøge om tilskud til forbedrende rådgivningsaktiviteter til din kommende eksportlancering. Puljen kan bl.a. også bruges til at få eksporthjælp fra internationale rådgivere og repræsentationer rundt om i verden. Ansøg og læs mere om SMV:Eksport her.
|
Få svar på dine iværksætterspørgsmål
Overvejer du at starte egen virksomhed? Så deltag i online-iværksætterevent, hvor du kan få svar på spørgsmål om de første vigtige skridt – fra kunder til finansiering. Du kan også få 1:1 sparring hos senior forretningsudvikler Lars Danscher, Erhvervshus Hovedstaden, på lda@ehhs.dk eller 4188 6613. Tilmeld dig iværksætterevent her:
|
|
|
|
|
VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?
|
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed. Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk.
Tilmelding til Erhvervsnyt i Rudersdal
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. Brevet udkommer cirka en gang om måneden med nyheder og tilbud, som er relevante for erhvervsdrivende i kommunen.
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.
|
|
|
|
|
|
|