Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
Thomas Efsen, direktør Efsen UV & EB Technology
En UV-bænk og et udviklingsforløb blev Rudersdal-virksomheden Efsen UV og EB Technology's vej til forretning med det offentlige.
 
"Man tænker, det er besværligt med nye arbejdsgange, men vi har fået en vigtig støtte fra vores konsulent Kim fra Erhvervshus Hovedstaden, som er god til lige at ringe og invitere sig på en uformel kop kaffe"
Thomas Efsen, direktør i Efsen UV og EB Technology.   
Læs interview med Thomas Efsen her
88 Rudersdal-virksomheder er blevet en del af nye netværk gennem Erhvervshus Hovedstadens udviklingsforløb i 2021, og din virksomhed kan komme med i 2022.
 
Adgang til virksomhedsnetværk blandt ligesindede bliver prioriteret højt af de virksomheder, som i 2021 deltog i Rudersdal Kommunes erhvervspaneler.
 
Erhvervspanelerne pegede særligt på behovet for at møde ligesindede ejerledere fra andre SMV’er, som sidder med nogle af de samme udfordringer som en selv. De mange små rådgivervirksomheder i Rudersdal efterspurgte også muligheder for at udvide deres professionelle netværk gennem centrale erhvervsaktører som Erhvervshus Hovedstaden og Vækstfonden eller gennem brancheorganisationer og lokale erhvervs- og handelsforeninger.
 
I Erhvervsnyt i Rudersdal maj har vi samlet nogle af de mange gode netværks- og udviklingstilbud, som vi ved er efterspurgt, og som virksomheder i Rudersdal lige nu kan benytte sig af. Du kan også lade dig inspirere af Thomas Efsens fortælling herover.
 
 

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder adgang til netværk, der matcher dine udfordringer

Få adgang til nye virksomhedsnetværk gennem deltagelse i Erhvervshus Hovedstadens forretningsudviklingsforløb og få samtidig adgang til vidt forgrenede netværk af private og offentlige rådgivere. Alt efter din virksomheds udfordringer tilbydes en række gratis udviklingsforløb.
Læs mere om de enkelte forløb her

Vidensamarbejde betyder innovation og vækst

Et vidensamarbejde er en værdifuld investering i opkvalificering for din virksomhed. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder at facilitere etableringen af et samarbejde med relevante forskere, undervisere og/eller studerende fra fx en uddannelsesinstitution eller et godkendt teknologisk institut. For mange virksomheder er denne type netværk afgørende for innovation og vækst.
Find vej til vækst og innovation

Enterprise Europe Network hjælper med internationalisering

Rudersdal har mange eksportvirksomheder, måske er din virksomhed en af dem? Vidste du, at du kan få hjælp via Enterprise Europe Network (EEN), der er verdens største B2B netværk? Her kan SMV’er få viden og hjælp til import, eksport og teknologisk samarbejde. Netværket giver adgang til gratis sparring ift. valg af udenlandske samarbejdspartnere, producenter, leverandører, forhandlere og distributører.
Verdens største B2B-netværk her

Morgenmøde for mindre rådgivningsvirksomheder

Er du del af en mindre rådgivningsvirksomhed, revisor, advokat eller finansiel rådgiver? Ønsker du vejledning i, hvordan du kan får adgang til tilskud og lån eller ideer til, hvordan du kan yde bedre kundeservice og blive mere konkurrencedygtig gennem et samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden og Vækstfonden? Så er morgenmødet den 18. maj en vej til et større professionelt netværk og netværk med andre rådgivervirksomheder.
Kom til morgenmøde

Ny robotklynge i DTU Science Park

Robotteknologiske virksomheder kender til høj efterspørgsel, leverandørproblemer og medarbejdermangel. En ny robotklynge i regi af DTU Science Park vil give adgang til ny viden, kompetencer og ressourcer for startups, SMV’er og corporates inden for robotteknologi.
Vil du vide mere?

Team Rudersdal – erhvervsnetværk støtter eliteidræt

Team Rudersdal er et erhvervs- og forretningsmæssigt netværk bestående af erhvervsvirksomheder og institutioner med tilknytning til Rudersdal Kommune. I samarbejde med Rudersdal Kommune arbejder Team Rudersdal for at fremme og støtte elitemiljøer i Rudersdal, bl.a. igennem Rudersdal Elitestøtteordning, der hvert år uddeler økonomisk støtte til elite- og talentarbejdet.  
Er du interesseret i at blive en del af Team Rudersdal eller at deltage ved årets prisuddelingsmiddag den 23. maj 2022? Så kan du kontakte Team Rudersdals direktør Benny Würtz på bw@extemp.dk eller 22 26 75 42.
Bliv del af Team Rudersdal
 

TILSKUD, SPARRING OG DIGITALE VÆRKTØJER

Søg tilskud til digital omstilling

Er din virksomhed i gang med digital omstilling og skal I fx begynde på e-handel eller automatisere en række processer? Så kan du søge om op til 100.000 kr. i tilskud til privat rådgivning om netop dette. Du kan ansøge fra den 17. maj.  
Ansøgningsfrist 17. maj

Ved du, hvor du kan få testet dit produkt?

’Danske testfaciliteter’ er et nyt værktøj på Virksomhedsguiden.dk, hvor du får du en samlet oversigt over knap 400 forskellige danske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter. Her kan du finde lige den facilitet, der kan bringe udviklingen af dit produkt videre.
Find den rette testfacilitet

Har du plads til en ung?

Få gratis annoncering på portal til erhvervspraktik og fritidsjob. Vil du gerne hjælpe en ung godt på vej i arbejdslivet? Eller mangler du et par raske hænder? Mange skoleelever skal hvert år snuse til en af de mange muligheder på arbejdsmarkedet - og din virksomhed kan være adgangen til et stabilt arbejdsliv som voksen.
Ung i arbejde

Nyt mentorkorps med ”senior erhvervsledere” i Rudersdal Kommune

Har du en solid erfaring med virksomhedsledelse, og har du fortsat stor lyst til at beskæftige dig professionelt med dine respektive kompetencer et mindre antal timer? Så kan du blive del af en ny mentorordning, hvor seniorer i Rudersdal med en baggrund som f.eks. erhvervsleder eller seniorrådgiver tilbyder rådgivning til CEO's i lokale SMVere. Netværket er under etablering og er tænkt som en gratis hjælp til de CEO's eller ejerledere, der måske føler, at de står lidt alene med deres problemstillinger, og derfor gerne vil drøfte mulige udfaldsrum med en erfaren mentor. Kontakt stifteren af det nye mentorkorps Allan H. Christensen på 42 44 53 93 eller allanhchr@gmail.com og hør mere. Lokale SMVere, som er interesserede i at få tilknyttet en mentor, er også allerede nu velkomne til at tage kontakt.
 

EVENTS OG ARRANGEMENTER

Workshop: Sådan rapporterer du bedst din virksomheds bæredygtige initiativer
Vil du bevare integriteten, når du kommunikerer om bæredygtighed? Så kan du dokumentere din virksomheds initiativer i en bæredygtighedsrapport. Deltag på webinar den 11. maj og lær, hvordan du kommer i gang med en bæredygtighedsrapport samt hvilke krav, standarder og særlige formater, du skal tage højde for.
 
Workshopforløb i Rudersdal: Impact-iværksætter – gør dine bundlinjer grønnere
På dette workshopforløb over fire dage i maj, med skiftevis online og fysisk fremmøde her i Rudersdal, får du værktøjer til at udvikle og styrke din bæredygtige forretningsmodel – også i økonomisk forstand. Du har en grøn eller bæredygtig forretningsidé, din løsning er serviceorienteret og du vil gerne have kyndig viden og vejledning i, hvordan du arbejder med impact forretningsmodeller. Det kan være, du har en rådgivningsvirksomhed, en softwarevirksomhed eller en anden type servicevirksomhed.
I dette forløb bliver du skarp(ere) på, hvordan du identificerer, kommunikerer og dokumenterer den bæredygtige impact, som du kan tilbyde dine kunder.
 

VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?

Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed - skriv til ensi@rudersdal.dk eller ring på 72 68 31 38.
 
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk. 
Læs mere om Rudersdal Kommunes erhvervsprofil på vores website.
 
Tilmelding til nyhedsbrev
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Afmeld nyhedsbrev