|
|
En helt ny undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden viser, at 75 pct. af virksomhederne har fokus på bæredygtighed – alligevel har kun en tredjedel en bæredygtighedsstrategi.
Den viser også, at virksomhederne halter bagefter, når det gælder bæredygtighedsdokumentation – og det selvom rigtig mange SMV’er allerede nu oplever, at de skal levere klimadata og dokumentere ansvarlig virksomhedsførelse for at være leverandør til de store virksomheder.
I dette nummer af Erhvervsnyt i Rudersdal kan du finde inspiration til at komme videre med den grønne omstilling og den bæredygtige forretningsudvikling. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder forskellige former for sparring, og hjælper dig også med at søge tilskud til grøn omstilling. De er også eksperter i ESG-rapportering, certificeringer og hvilken værdi klimaregnskaber kan have for din virksomhed. Vi sætter også fokus på bylivet og mulighederne for at få midler, hvis du har en idé til en aktivitet, der kan skabe mere byliv. Endelig kan du læse om en ny handicappris, som hylder det gode initiativ, og om sociale besøg, som sikrer virksomhederne arbejdskraft og styrker det sociale ansvar.
Rudersdal Kommune inviterer løbende virksomheder til erhvervsarrangementer. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 28. maj, hvor vi sætter spot på livet som iværksætter.
Har du brug for hjælp til at finde den rette sparring og de aktuelle muligheder for støtte, så hjælper Rudersdal Kommunes erhvervschef dig gerne videre - kontakt Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk
|
TÆT PARTNERSKAB MELLEM DANSK OG UKRAINSK ERHVERVSLIV
|
Ca. 100 virksomheder - og en hel del fra Rudersdal - havde den 9. april taget sig tid til at deltage i den regionale konference Genopbygning af Ukraine på Kurhotel Skodsborg, som Rudersdal sammen med Dansk Industri og Jyske Bank var vært for. DI's regionale bestyrelsesleder, Peter Lanng Nielsen og borgmester Ann Sofie Orth, Rudersdal Kommune, satte sammen rammen for konferencen.
Formålet var at bygge bro mellem det ukrainske og danske erhvervsliv. De mange deltagere fra både små og store virksomheder fik gennem gode oplæg indsigt i de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med etablering af forretning og samhandel. Den danske ambassade i Kyiv står parat til at hjælpe interesserede virksomheder, og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) tilbyder gennem den danske Ukrainefond langsigtede lån og garantier til dansk eksport til og investeringer i Ukraine.
Hvis du ikke deltog på konferencen og vil høre mere om mulighederne, så kontakt EIFO her: Kontakt EIFO
Du kan også kontakte Erhvervshus Hovedstaden for gratis sparring ift. adgang til nye markeder og støtte til konkrete eksportudfordringer: Kontakt Erhvervshus Hovedstaden
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Har du iværksætter-DNA? Mød andre lokale iværksættere den 28. maj, og bliv inspireret
Så sæt kryds i kalenderen den 28. maj kl. 15-18, hvor vi sætter spot på livet som iværksætter.
Det foregår i Vedbæk Kulturhus, hvor du blandt andet kan møde en række startups, der deler erfaringer om, hvordan de er lykkedes med at gå fra idé til forretning. Du får også tid til at netværke, skabe nye kontakter og finde inspiration som du kan tage med dig hjem til din egen virksomhed.
Der kommer mere information om arrangementet senere, men du kan allerede nu reservere din plads ved at skrive til erhverv@rudersdal.dk. Vi glæder os til at se dig.
|
BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING OG GRØN OMSTILLING
|
Virksomheder skal lære at sige farvel til affald
Markant mindre materiale skal gå til spilde, når virksomheder producerer. Det er ambitionen med projekt ZeroWaste, som er søsat af Industriens Fond, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet. Projektet skal hjælpe 500 virksomheder med at få overblik og værktøjer, der gør det nemmere at få styr på spildstrømmene, reducere dem og ultimativt helt undgå spild. Det er afgørende for omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Samtidig er der mange forretningsmæssige muligheder forbundet med omstillingen, der styrker konkurrenceevnen.
|
|
|
|
Mange virksomheder har fokus på bæredygtighed – få har en bæredygtighedsstrategi og færre kan dokumentere
En helt ny undersøgelse, som Erhvervshus Hovedstaden har foretaget blandt Hovedstadsregionens SMV’er viser, at 75 pct. af virksomhederne har fokus på bæredygtighed – alligevel har kun en tredjedel en bæredygtighedsstrategi. Og den viser også, at virksomhederne halter bagefter, når det gælder bæredygtighedsdokumentation: Kun en femtedel af virksomhederne har et klimaregnskab, og færre end 10 pct. rapporterer på deres ESG-initiativer – og det selvom mange SMV’er allerede nu oplever, at de skal levere klimadata og dokumentere ansvarlig virksomhedsførelse for at være leverandør til de store virksomheder. Der er heldigvis også positive takter blandt virksomhederne: En tredjedel af virksomhederne arbejder målrettet med innovation og produktudvikling, der bidrager til mere miljøvenlige og/eller bæredygtige teknologier og processer, og det lover godt for klima og miljø – og for eksportpotentialet - og dermed også for Danmarks bidrag til den globale, grønne omstilling.
Undersøgelsen er gennemført blandt 911 virksomheder i Hovedstadsregionen i januar og februar 2024.
|
|
|
Hvor bæredygtig er jeres virksomhed? Bæredygtighedshjulet giver dig et overblik
Bæredygtighedshjulet måler temperaturen i virksomheden på i alt 20 fokusområder og er perfekt til dialog og intern workshop. Du og dine kolleger får et godt overblik over, hvor I står med jeres nuværende indsatser inden for fire overordnede kategorier: Kunderelationer, drift, organisation og forretningskoncept.
|
Sparring om grøn og cirkulær omstilling
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder alle virksomheder gratis og uvildig sparring om grøn og cirkulær omstilling, og giver adgang til ny viden og konkrete værktøjer gennem events og dybdegående programforløb.
|
Økonomisk tilskud til skræddersyet rådgivning
De fleste af Erhvervshus Hovedstadens programforløb giver dig ikke bare ny viden og værdifulde værktøjer. Du kan også få tilskud til ekspertrådgivning målrettet din virksomheds ambitioner og udfordringer, og adgang til events og netværk med andre virksomheder. Aktuelle emner: Bedre udnyttelse af energi og andre ressourcer. CO2-regnskab og andre værktøjer til optimering og branding. Viden om greenwashing, mærkeordninger og rapporteringskrav fra kunder. Kontakt senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, Nicholas Mohr Krøyer, på 31 68 41 00 eller nmk@ehhs.dk
|
|
Væsentlighedsvurdering for SMV'er - hvordan griber du det an?
Det centrale begreb i ESG-rapporteringen er dobbelt væsentlighed. Her identificerer du hvilke bæredygtighedstemaer, der er de vigtigste for dig og din virksomhed. Væsentlighedsanalysen er erfaringsmæssigt et stærkt strategisk redskab for virksomhederne, men den kan være lidt svært at komme i gang med. Vi viser dig en metode til, hvordan du kan lave en mini-udgave af væsentlighedsanalysen. Vi kalder det en væsentlighedsvurdering. Deltag i kort morgenwebinar den 19. april.
|
|
|
Beregn dit klimaaftryk ved brug af Klimakompasset
Klimakompasset er et digitalt beregningsværktøj udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen. Klimakompasset bruges primært til at beregne og danne sig et overblik over udledninger for aktiviteter i din virksomhed og dens værdikæde. I Klimakompasset kan virksomheder opsætte et klimamål for fremtiden og fremskrive sit CO2-aftryk de næste 10 år. Det giver dem en indikation af, hvad det kræver af dem at kunne nå deres klimamål. Fremadrettet vil virksomhederne i højere grad også kunne danne sig et overblik over, hvor langt forskellige reduktionsscenarier vil bringe dem i forhold til at nå deres klimamål.
|
|
|
Få professionel og konkret hjælp til at fremtidssikre din butik
Få din egen skræddersyede handlingsplan, som du laver sammen med en forretningsudvikler fra Erhvervshus Hovedstaden. Her vil du blive klædt godt på i forhold til at imødegå trends og behov hos kunderne – og derved øge din egen indtjening. Du kan eksempelvis få viden om, hvordan du kan optimere dine leverandøraftaler, sælge til forskellige målgrupper, indrette din butik så du giver kunderne mere end de forventer, eller hvordan du bliver endnu bedre til løbende at justere dit butikskoncept, så det passer med kundernes behov.
Tag fat i de erfarne forretningsudviklere fra Erhvervs Hovedstaden, hvis du vil i gang. Senior forretningsudvikler Tina Wøldiche kan træffes på twp@ehhs.dk og Mette Pedersen træffes på mpe@ehhs.dk
|
|
Rudersdal byliv har ordet - det er let at deltage på bylivsmøderne i dit lokalområde
Butikker, foreninger og lokale borgere har muligheden for at præge det lokale byliv via lokale bylivsnetværk. Her samles de gode lokale kræfter, som vil arbejde for at skabe aktiviteter og events, der kan gøre byområderne til attraktive opholdssteder. Kom med på det næste møde og præsenter din bylivside. Du kan finde tid og sted for det næste møde her.
Tilmelding er ikke nødvendig – du kan bare dukke op. Du er velkommen til at kontakte bylivskoordinator Tommy Engedal Kronborg på tommy@rudersdal.dk , hvis du har spørgsmål.
Få midler til din bylivsidé
Lokale detailhandlere, foreninger og borgere kan nu søge midler, hvis de har en ide til en aktivitet, der kan skabe mere byliv. Det skal ske via Rudersdal Kommunes nye bylivslivspulje og via bylivsnetværkene er der allerede flere spændende ansøgninger i støbeskeen. Ansøgningen skal møde nogle enkle kriterier og den er nem at gå til. Skriv til Bylivskoordinator Tommy Engedal Kronborg hvis du har behov for sparring eller hjælp med din ansøgning på tommy@rudersdal.dk.
|
|
|
|
|
|
Ny Handicappris hylder det gode initiativ: Vær med og nominér din kandidat
Hvert år igangsætter erhvervsdrivende, foreninger, organisationer og enkeltpersoner nye initiativer og tiltag, der gør en positiv forskel for mennesker med handicap. Desværre sker mange af disse tiltag i det skjulte og får ikke den anerkendelse, de fortjener. Det vil Handicaprådet og Rudersdal Kommune gerne ændre på, og har derfor i fællesskab etableret Rudersdal Handicappris, som bliver uddelt første gang i år. Alle kan nominere deres favoritkandidat, hvorefter Handicaprådet vælger den kommende prismodtager.
|
|
|
Få styr på ‘S’ i ESG og god arbejdskraft - 15 Rudersdal-virksomheder har allerede haft glæde af et socialt besøg
Et socialt besøg handler om at bistå virksomheder, der mangler arbejdskraft og samtidig hjælpe ledige med udfordringer tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig får virksomhederne hjælp til at kunne imødegå de stigende krav om dokumentation af en bæredygtig indsats. Tilbuddet skal derfor også ses i lyset af, at mange virksomheder oplever et stigende fokus på ESG og dermed social ansvarlighed, og bliver bedt om at levere data til kunder i forbindelse med krav fra EU. Erfaringerne viser, at virksomhederne oplever det nye tilbud fra Rudersdal Kommune og Væksthuset om et gratis og uforpligtende socialt besøg, som både relevant og givende. Er du interesseret i et socialt besøg, og vil du gerne høre om andre virksomheders erfaringer, så kontakt Væksthuset, chefkonsulent Susie Skov Nørregård, på 3038 9733 eller susn@vaeksthus.dk
|
|
|
|
|
|
|
Work-life-balance for iværksættere
Når man er passioneret om sin virksomhed og dens muligheder, kan det være svært samtidig at få plads til andet i livet. Du er soloselvstændig eller driver en mindre virksomhed, hvor du selv har alle kasketter på, uden at være ekspert i det hele. På dette workshopforløb får du nogle redskaber til at mestre den svære linedans, så du både kan gå på arbejde og gøre det godt, og gå hjem fra arbejde med god samvittighed. Workshopforløbet er målrettet iværksættere, som har en nyetableret virksomhed.
|
|
|
Hvordan åbner en iværksætter døren til det offentlige marked?
Lære at sælge til det offentlige. Det kan være besværligt at komme i gang med at sælge til det offentlige, hvis man ikke forstår systemet eller forstår, hvordan det offentlige kommunikerer og agerer. På dette gratis workshopforløb hjælper vi dig med at positionere dig, så du kan komme godt i gang med at sælge dit produkt eller din ydelse til kommuner, regioner eller staten.
Du får hjælp til at lægge en plan for dit B2G-salg, gode redskaber, der kan hjælpe dig med at forebygge fejl i salgsprocessen og forståelse for hvordan det offentlige fungerer, og hvordan du kommer i spil som leverandør.
|
|
|
|
|
|
|
VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?
|
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed. Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk.
Tilmelding til Erhvervsnyt i Rudersdal
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. Brevet udkommer cirka en gang om måneden med nyheder og tilbud, som er relevante for erhvervsdrivende i kommunen.
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.
|
|
|
|
|
|